Når vi leder efter enkle sammenhænge i debatten om sociale mediers betydning, kan de være svære at finde. Det ser man i årets World Happiness Report, der tager temperaturen på verdens lykke og i år har fokus på sociale medier. Det handler nemlig ikke alene om de sociale mediers skadelige virkning, men også om den tid, der bliver brugt på dem, som går fra fx fysisk og socialt samvær.

– Og det er et komplekst billede. For de sociale medier er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Men de tager tid fra andre aktiviteter, som kunne have en positiv indvirkning på vores livskvalitet, siger Henrik Mahncke, der er analysechef hos foreningen Realdania, som arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø, til dr.dk.

World Happiness Report 2026 fremhæver desuden, at følelsen af at høre til i skolen er langt vigtigere for de unges livstilfredshed end forskellen mellem meget eller mindre brug af sociale medier. Det betyder ikke, at sociale medier er ligegyldige, men skal måske ses i en bredere sammenhæng. 

Når man engagerer sig på mange platforme, bruger sociale medier som primær nyhedskilde eller følger influencere tæt, er det forbundet med højere stress, flere depressive symptomer,
World Happiness Report

Mange timer på SoMe er skidt – især for piger

Unge mennesker i den vestlige verden er mindre lykkelige end for 15 år siden. I samme periode er brugen af sociale medier steget kraftigt. Mange mennesker giver sociale medier skylden for faldet i livstilfredshed. Og rapportens tal giver næring til den mistanke.

Tal fra OECD’s PISA-undersøgelse fra 2022 af 15-årige i 47 lande blandt 270.000 unge viser, at de unge, der bruger sociale medier mere end syv timer om dagen, har meget lavere livstilfredshed end dem, der bruger under en time. Sammenhængen mellem høj SoMe-tid og lavere livstilfredshed er typisk stærkere for piger end for drenge. Blandt piger var den gennemsnitlige livstilfredshed højest blandt dem, der brugte en time eller mindre på SoMe, og den faldt med flere timers brug. Blandt drenge var mønstret det samme.

I Danmark viser en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at børn og unge i gennemsnit bruger cirka 2 timer og 40 minutter dagligt på sociale medier. Piger i alderen 13-17 år bruger mest tid på sociale medier. I gennemsnit har piger i denne gruppe et dagligt forbrug på 3 timer og 34 minutter.

25 % sagde, at SoMe skader deres mentale sundhed, og 50 % sagde, at det påvirker deres søvn negativt, World Happiness report

SoMe ikke hele forklaringen

World Happiness Report siger selv, at den ikke er videnskabeligt udtømmende, men peger alligevel på, at der findes en lang række beviser for, at SoMe kan være skadeligt. Ikke bare i PISA-undersøgelsen, men også når man spørger forældre, lærere og klinikere, og i en lang række videnskabelige undersøgelser. Rapporten nævner, at der findes ”overvældende beviser for alvorlige og udbredte direkte skader (såsom cybermobning) og overbevisende beviser for bekymrende indirekte skader, såsom depression og angst.”

Men alligevel mener rapporten ikke, at sociale medier “fuldt ud” forklarer faldet i ungdomstrivsel. Det understreger en undersøgelse, hvor en ud af 5 teenagepiger sagde sociale medier skadede deres selvtillid, 25 % at det skadede deres mentale sundhed, og 50 % at det påvirkede deres søvn negativt. På samme tid fortalte andre, at det forbedrede deres søvn (4%), deres selvtillid (19%) og deres mentale sundhed (10%). (Figur 5.2 nedenfor fra rapporten viser en sammenhæng mellem SoMe brug i mere end 1 time og faldende livstilfredshed.)

Det understreger, at det ikke alene er de sociale medier, men brugen af dem, der er problematisk. TikTok, Instagram og YouTube kan noget forskelligt og bliver brugt forskelligt. Rapporten peger på, at når man engagerer sig på mange platforme, bruger sociale medier som primær nyhedskilde eller følger influencere tæt, er det forbundet med højere stress, flere depressive symptomer og mere negative sammenligninger.