– Jeg er sådan set ikke overrasket over, hvad vores undersøgelse viser, fortæller Signe Hald Andersen, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed til MenTalt.org. Til gengæld er jeg overrasket over, at vi diskuterer trivsel, som om forældre slet ikke findes. Så det, der overraskede mig, var, at familien hang så stærkt sammen med trivsel – samtidig med at familien ikke fylder særligt meget i den offentlige debat om børnenes mentale sundhed.
Børn skal opleve at lykkes derhjemme
Når debatten om børn og unges mistrivsel kører, ender løsninger ofte med at handle om færre skærme, mere motion eller nye indsatser i skolen. Den nylige undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed peger i en anden retning: På tværs af fem livsområder – familie, uddannelse, venner, fritid og arbejde – er det netop familien, der hænger stærkest sammen med den unges samlede trivsel.
Man understøtter at føle sig myndig og en værdig del af familien fx ved at have pligter og være med til at træffe beslutninger sammen med familien.
Signe Hald Andersen, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed
Det, der især batter i familielivet, er ikke alene følelsen af at høre til og føle sig elsket, men også følelsen af at være kompetent: at man kan noget, bidrager og lykkes med noget meningsfuldt i hjemmet. Hvis vi vil styrke unges trivsel, skal vi nok ikke kun spørge os selv: “Har vi det rart sammen?”, men også: “Får mit barn lov til at opleve sig selv som én, der bidrager og bliver taget alvorligt derhjemme?”
– Man understøtter at føle sig myndig og en værdig del af familien ved for eksempel at have pligter og være med til at træffe beslutninger sammen med familien. Vi har ikke spurgt konkret ind til pligter i undersøgelsen, men til følelsen af kompetence – og her er en nærliggende overvejelse netop pligterne, fortæller Signe Hald Andersen.
De 5 livsområder, der betyder mest for unges trivsel er i rækkefølge:
- Familie
- Skole
- Venner
- Fritidsaktiviteter
- Arbejdsliv
Mange dækker bord, tømmer opvaskemaskinen eller har en fast maddag om ugen, måske med indkøbsliste og frihed til at bestemme, hvad man skal spise. Andre unge har ansvaret for en budgetpost, planlægger familiens transport til en begivenhed eller hjælper med noget praktisk inden for den digitale verden, hvor de 15-19-årige tit er foran på point.
Kompetence er naturligvis mere end bare pligter. Det handler også om at føle sig respekteret og forstået af andre familiemedlemmer. At blive taget alvorligt og ikke gjort til grin. Godt 60 procent af alle unge fortæller i undersøgelsen, at de får deres behov dækket i familien, mens cirka hver sjette unge ikke får opfyldt hverken behov for autonomi, kompetence eller tilknytning. Altså ikke oplever tilstrækkelig medbestemmelse, føler sig som en vigtig del af familien eller føler nogen særlig tilknytning.
De mest almindelige pligter
- Rydder op: 83 procent
- Pakker sin egen skoletaske: 82 procent
- Dækker bord: 80 procent
- Pakker tøj etc. til fritidsaktiviteter: 73 procent
- Deltager i madlavning: 55 procent
- Transporterer sig selv til fritidsaktiviteter, legeaftaler mv.: 51 procent
Ingen pegefingre
Det kan være fristende at mene, at “det jo er forældrenes ansvar”, når Rockwoolfondens rapport peger på kompetence i familien som den vigtigste og stærkeste markør for den unges trivsel. Men det er langt fra Signe Hald Andersens opfattelse:
– Jeg synes meget hellere, vi skal vende det om og lade være med at pege fingre. Der findes jo kostråd og motionsråd, og barneplejersken kommer på besøg, når man får et lille barn. Måske er en form for rådgivning baseret på, hvilke redskaber vi rent faktisk ved virker, en langt bedre vej.
Rockwoolfonden håber selv, at undersøgelsen kan være med til at kaste lys over, hvad der medvirker til den negative udvikling i mental trivsel blandt unge og unge voksne, som finder sted i disse år.
Skolen i tæt opløb med familien
Af de fem undersøgte livsområder – familie, uddannelse, venner, fritid og arbejde – kommer skolen ind på andenpladsen i tæt opløb med familien. Det handler især om en følelse af tilknytning i skolen, for eksempel at høre til i en vennegruppe eller i klassefællesskabet. At nogen bemærker, at man har været syg og nu er tilbage. Hvis unge ikke føler sig inkluderet og set i skolen, er det svært at trives, også selv om undervisningen er veltilrettelagt.
På samme måde som i familien er kompetence, altså at man oplever at være god til det, man gør, også vigtigt i skolen for at trives.
Venner kommer i undersøgelsen ind på en tredjeplads over livsområder i de unges liv, der har betydning for trivsel, og også her er følelsen af at være kompetent vigtigere end både autonomi og tilknytning.
Hvad med fritidsaktiviteter og arbejdsliv?
På fjerde- og femtepladsen af de fem undersøgte livsområder kommer fritidsaktiviteter og arbejdsliv.
Studiet bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 6.792 danske unge i alderen 15-19 år og måler trivsel på både WHO-5 og livstilfredshedsskalaen Cantrils stige. Den vurderer en persons velbefindende ud fra tilfredsstillelsen af tre grundlæggende behov:
Behovet for autonomi tilfredsstilles, når man oplever vilje og selvbekræftelse i sine aktiviteter.
Behovet for kompetence tilfredsstilles, når individet oplever en personlig følelse af effektivitet i forbindelse med sine handlinger.
Behovet for tilknytning tilfredsstilles, når individet oplever tilhørsforhold, omsorg og kærlighed fra andre vigtige personer.
Unge, som får disse tre behov tilfredsstillet, er mere motiverede, hvilket er forbundet med trivsel, velvære, kreativitet, dedikation og en sund livsstil. Modsat kan unge, som ikke får behovene opfyldt, blive ramt af stress, depressive symptomer og angst eller udvise trods eller udadreagerende problemadfærd.
Kilde: Rockwoolfonden
Det er langt fra et argument for at skære fritidsaktiviteter eller arbejde væk, men peger på at prioritere energien der, hvor de unge kan vælge til og fra. Man kan sige op på et arbejde. Det er sværere at melde sig ud af sin familie eller sin skolehverdag.
Slutteligt en pointe, som måske kan give lidt ro på i en travl familiehverdag fuld af krav: Forskerne finder tegn på, at sammenhængen mellem behovsopfyldelse og trivsel er stærkest for de unge, der har lav grad af behovsopfyldelse i deres liv. Oversat til hverdagssprog: Der skal måske ikke så meget til. Man behøver ikke skabe et perfekt hjem. Små, stabile ændringer kan være netop dét, der rykker – ikke mindst for dem, der oplever lavest livstilfredshed i familien.
Så hvis du er forælder, kan du starte med ét spørgsmål til den unge over aftensbordet: “Hvor i vores familie får du følelsen af, at du kan noget og bidrager?” Og bare lige et godt råd fra en, der prøvede det: Ved aftensbordet spurgte jeg min 21-årige om netop det: “Føler du, at du spiller en vigtig rolle i familien?” Hans – kun lidt overbærende – smil vidnede om min absolut manglende finesse i spørgsmålet. Så måske kan du finde en bedre formulering, når du vil finde ud af, om din teenager føler sig kompetent i familien.
