Se hvor lang tid, dit barn skal vente på udredning

Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien stiger stadig, men en region er, trods denne stigning, stadig markant hurtigere til at udrede børn og unge end de andre. I Region Nordjylland venter børn og unge i gennemsnit 228 dage på at blive udredt. I Region Hovedstaden venter de 115 dage.

MenTalt har talt med centerchef fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, Hallúr Gilston Thorsteinsson, om, hvad de har gjort, og om andre regioner kan lade sig inspirere af Region Hovedstadens tiltag.

Kortet er lavet med AI, faktatjekket af mennesker

Hvilke indsatser har Region Hovedstaden haft og har, siden ventetiden for udredning er markant kortere end i de øvrige regioner?

Det er kombination af, at vi i en årrække har arbejdet systematisk med kapacitetsstyring, et gennemgående flow i børne- og ungdomspsykiatrien og ekstra tilførte midler fra Regionsrådet.

Hvilken betydning har de ekstra økonomiske ressourcer haft?

I 2022 fik vi en stor pose penge, på over 60 millioner, og havde vi ikke fået dem, havde vi stået et meget sværere sted i dag. De betød, at vi kunne ansatte flere medarbejdere, og siden har vi fået tilført yderligere midler fra 10-årsplanen, ligesom de øvrige regioner.

Det handler dog også om at få standardiseret patientforløbene, så der er nogle systematiske arbejdsgange, og vi har arbejdet intenst med kapacitetsstyring på både godt og ondt; nogen vil man måske sige, at vores tilgang rent ledelsesmæssigt er meget indgribende – tenderende til micromanagement – men det betyder, at organiseringen af patientforløb er blevet mere strømlinet.

Hvordan har I organiseret jer i selve udredningsforløbet for at få kortere ventetid?

Hver år kigger vi på, på hvor mange patienter, vi har haft det forudgående år og hvor mange, vi derfor skal regne med, at vi får henvist det kommende år. Herefter kigger vi på, hvad det betyder for, hvor mange forløb, der skal igangsættes og afsluttes pr. uge på de forskellige ambulatorier i regionen, så den lokale ledelse kan tilrettelægge arbejde efter dette.

Vi har arbejdet med, hvordan vi får antallet af igangværende udredningsforløb ned, så den enkelte medarbejder ikke har for mange familier at skulle holde styr på, og der heller ikke går meget lang tid mellem de enkelte besøg. Vi har lavet et nyt ugeplansystem, hvor vi har udregnet, hvor mange forløb, der skal være i gang på hvert afsnit for at sikre flow. Det er et vigtigt element for at sikre, at det går relativt tjept, og vi er slet ikke i mål, men på vej.

Vi har også haft fokus på hvilke opgaver de enkelte faggrupper løser, så vi kan få større fleksibilitet ind i opgaveløsningen. Sundhedsvæsenet er pr. definition konservativt, forstået på den måde, at der er en række retningslinjer for hvem der må løse hvilke opgaver og hvordan de skal udføres. Det giver jo rigtig god mening, at alle ikke bare kan udføre hvilke som helst opgaver, men vi har fundet ud af, at vi sagtens kan uddelegere flere opgaver til andre faggrupper end vi er vandt til. Det betyder, at man får mere smidighed i planlægningen, og det er ret afgørende, hvordan bruger psykologer, sygeplejersker og læger. Vi har fx også ansat mange flere lægesekretærer i dag, og de står for alt det patientadministrative i lokale sekretariater og dokumentionsopgaver, der ikke kræver en kliniker.

Kan det hele løses med flere penge og omstrukturering?

Nej, vi er også nødt til ændre, dén måde vi tænker på, fx er vi nødt til at differentiere mellem, hvilke typer patienter, der skal have hvilke udrednings- og behandlingstilbud. Nogle skal have et kortere forløb og dermed hurtig hjælpe, til det de slås med. Andre forløb kræver mere grundig udredning. Med det kraftige fokus på udredning af den brede målgruppe, kan vi komme i en situation, hvor de allermest syge ikke får den hjælp, vi synes, de bør have.

Vi bliver nødt til at gøre fremadrettet på, at patienter er meget forskellige og familierne er forskellige. I Sverige fx er de kommet længere med den digitale børne- og ungdomspsykiatri, hvilket vi kan lade os inspirere af.

Hvor kan I lære af de andre regioner?

Træerne vokser ikke ind i himmelen – heller ikke i Region Hovedstaden. Vi er mange steder stærkt udfordrede på ventetiden til selve behandlingen; også i forhold til nogle af de andre regioner. Det er nogle arbejdsgange, vi skal have kigget ind i, så man kommer i gang med den rette behandling hurtigere, når man er blevet udredt. Vi er fx lige nu i gang med at etablere medicinambulatorier, som skal understøtte hurtigere opstart af medicinsk behandling. Vi deler også indsigter på tværs af regioner med hinanden via faste mødegrupper, og man skal passe på med bare at se på de her tal enkeltstående.