Valget er blevet afholdt og godkendt, og et nyt Folketing er blevet sat. Nu venter vi så på, at en ny regering bliver dannet, så vi kan komme i gang med arbejdet igen. For der er stadig meget at tage fat på – også når det kommer til psykiatrien.
Nu er det jo ikke givet, hvordan fordelingen af ordførerskaber falder ud, men jeg håber da at kunne fortsætte med at have ansvar for psykiatrien, som er et område, jeg brænder for.
Der er heldigvis sket meget godt i den seneste periode, hvor vi fik vedtaget en tiårsplan for psykiatrien og et længe tiltrængt løft af finansieringen. Der er dog stadig flere udeståender, som jeg vil kæmpe for at sætte fokus på i den kommende tid.
Vi ved alle, at der er urimeligt lange ventetider særligt til børne- og ungdomspsykiatrien. Det er selvsagt hårdt for barnet eller den unge selv at vente på hjælp, ligesom risikoen for forværring og komorbiditeter stiger, jo længere tid der går – det er også hårdt for resten af familien, der kan føle sig låst i en umulig situation, og det går ud over resten af familien.
Mere personale og ny opgavefordeling er en del af løsningen
Det er derfor i alles interesse at få afhjulpet problemet, men hvis der var en nem løsning, havde vi nok fundet den. Jeg tror, vi skal se på flere forskellige ting. Det handler selvfølgelig om personale, så vi kan sikre den rette bemanding, men da vi ikke bare kan trylle flere psykiatere frem, må vi også se på, om nogle opgaver kan varetages af andre faggrupper i endnu højere grad end i dag, så længe det er fagligt forsvarligt.
Vi skal også lære af de gode erfaringer fra afdelinger, der har fået nedbragt ventelisterne, hvad enten det er at lave intensive “udredningsperioder”, hvor al anden aktivitet som kurser og ferie sættes på pause, eller mere komprimerede udredningsforløb, hvor den enkelte kommer hurtigere igennem.
Det kræver oplysning og en vedholdende indsats, fordi konsekvenserne af den manglende viden er meget håndgribelige for den enkelte
Stinus Lindgreen MF for Radikale Venstre og hidtidig psykiatriordfører
Men vi må også se på, om vi kan mindske trykket ved at fange flere børn og unge tidligt, så de ikke behøver komme forbi psykiatrien. Her kan de nye Sundhedsråd spille en afgørende rolle, fordi der kan laves tværsektorielle samarbejder, hvor kommunalt ansatte kan sidde sammen med almen praksis, specialister fra psykiatrien, familien og andre relevante parter for at finde den bedste løsning for den enkelte.
Integration af psykiatri og somatik skal sikre større lighed i sundheden
Vi skal også have fokus på en god integration af somatik og psykiatri, så vi får afhjulpet den store ulighed i sundhed, der ligger her. Vi kan ikke være bekendt, at personer med en psykisk lidelse i gennemsnit dør mere end ti år før resten af befolkningen.
Der er igen flere elementer. En ting er mere forskning i området, så vi får mere viden om årsagerne til den øgede dødelighed, ligesom vi skal have mere data på patienternes vej gennem sundhedsvæsenet. Det handler også om at få mere viden om psykiatriske diagnoser ud i resten af systemet.
Når vi kan høre om mennesker med en psykisk lidelse, der får en dårligere behandling end andre, og hvor deres symptomer ignoreres eller negligeres, fordi de nok bare vil have opmærksomhed eller bilder sig selv ind, at de har smerter, så har vi et grundlæggende problem, der skal løses. Det er ikke rimeligt, at patienterne skal lide på grund af uvidenhed.
Der er momentum nu, og det skal vi udnytte til at tage de første skridt hen imod den næste psykiatriplan
Stinus Lindgreen MF for Radikale Venstre og hidtidig psykiatriordfører
Det hænger uløseligt sammen med det fokus, vi allerede har på at afstigmatisere psykisk sygdom. Det er blevet bedre, men der er stadig en udbredt tendens til, at man ikke tager psykisk sygdom alvorligt nok. Det kræver oplysning og en vedholdende indsats, fordi konsekvenserne af den manglende viden er meget håndgribelige for den enkelte.
Skridt mod næste psykiatriplan
Det peger alt sammen på, at vi har brug for en Psykiatriplan 2.0. Jeg er rigtig glad for det arbejde, vi har sat i gang, og de initiativer, der er taget. Vi har fået løftet et område, der har været underprioriteret og underfinansieret i årevis, men vi er ikke i mål. Der er momentum nu, og det skal vi udnytte til at tage de første skridt hen imod den næste psykiatriplan.
Der er sat en række ting i gang, som vi skal følge op på for at sikre, at vi får den forventede effekt. Får vi nedbragt ventelisterne? Falder anvendelsen af tvang? Bliver uligheden mindre? Kommer der flere ansatte i psykiatrien – og kan vi fastholde dem?
Alt det kræver, at vi kontinuerligt har opmærksomhed på området og lover hinanden, at vi følger op med flere midler og nye initiativer, så vi kan sikre en psykiatri, vi kan være bekendt.
