Ny regering: lever partierne op til deres valgløfter om bedre mental sundhed?

Der er dannet ny regering og MenTalt giver et overblik over, hvad partierne lovede i valgkampen og hvad der står i regeringsgrundlaget

Den nye regering er dannet og består af S, SF, Radikale Venstre og Moderaterne. Fire partier, der i løbet af valgkampen har lovet milliarder til øget trivsel og en bedre psykiatri. MenTalt giver dig overblik over nogle af de valgløfter, hvad partierne gav under valgkampen, og hvad der reelt står i det nye regeringsgrundlag.

Socialdemokratiet lovede en milliard til en akutpakke, der skulle nedbringe ventetiden for børn og unge i psykiatrien. Den gennemsnitlige ventetid på en udredning er 165 dage, og pengene skulle komme fra at bevare chokolade- og sukkerafgiften i 2026. Partiet offentliggjorde udspillet om lilleskolen med maksimalt 14 elever i de små klasser, blandt andet på baggrund af mistrivsel og skolevægring blandt børn.

SF vil udvikle en psykiatriplan 2.0, der fra 2030 skal overtage psykiatriplan 1. Her skal ifølge partiet være fokus på såkaldt recovery, det vil sige helbredelse og håb, blandt andet med mere opfølgning efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Hvor pengene skal komme fra nævner partiet ikke.

Moderaterne nævner blandt andet, at de vil arbejde for ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom, en mere specialiseret psykiatri og en hjælp tæt på borgerne, så mental mistrivsel bliver fundet i opløbet, inden den udvikler sig til alvorlig psykisk sygdom. Hvor pengene skal komme fra nævner Moderaterne heller ikke.

Radikale Venstre De Radikale Venstre afsatte i deres valgprogram 15 milliarder til børn og unge, men pengene er dog ikke øremærket specifikt til psykiatrien.

En ting er valgløfter, noget andet er som bekendt virkeligheden. De fire regeringspartier er i regeringsgrundlaget blevet enige om nedenstående indsatser i forhold til mental sundhed og psykiatri.

Regeringsgrundlaget lyder: Punkt nummer et i regeringsgrundlaget hedder Børnenes Danmark, der blandt andet rummer en såkaldt familiepakke for familier med børn og unge med alvorlig mistrivsel. Her skal en såkaldt familieambassadør være tovholder for forløbet sammen med familien, ligesom der vil blive udarbejdet en forebyggelsespakke, der skal nedbringe langvarigt skolefravær og der skal laves et eftersyn af blandt andet skolepsykologer. Der er afsat 5 mia. kroner til den samlede indsats Børnenes Danmark.

En akutplan skal nedbringe de stigende ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien ved blandt andet at bruge psykiatere fra voksenpsykiatrien.

Psykiatriplan 2.0 bliver sat i gang med forberedende arbejde, og skal altså afløse Psykiatriplan 1, der løber frem til 2030.

Senest artikler