Tænk, at tilknytningen til vores omsorgspersoner som barn har så stor betydning. For det har den ifølge både forskningen og Aida Bikic, der er klinisk psykolog og forsker på Syddansk Universitet. Hun kommer med et eksempel:
– Jo, altså i USA afleverer mange deres barn i dagpleje, når det kun er 2 uger gammelt. Og så tager forældrene på arbejde fra seks til seks. Så det er jo ikke underligt, at deres samfund på mange måder er dysfunktionelt, fortæller hun og fortsætter:
– Med en utryg tilknytning til dine forældre har du højere risiko for at få en diagnose, større risiko for at blive alkoholiker og stofmisbruger.
…Lige nu har vi en forældregeneration, som nogle gange misforstår forældreskabet, Aida Bikic, klinisk psykolog og forsker på Syddansk Universitet
God tilknytning er en af de vigtigste grundsten i børns psykiske udvikling og selvværd, og podcasten har sat sig for at forklare, hvordan vi kan blive mere trygge i forældrerollen – for eksempel når vi stiller krav. Sammen med journalist Peter Krogh Andersen ser hun med ”forskerbriller og journalistisk styring på det bånd, der dannes mellem forældre og små børn, og som spiller en enorm rolle for et menneskes selvværd og trivsel resten af livet”, som det hedder i podcastbeskrivelsen.
Og emnet er aktuelt netop nu:
– Når vi kommer i pressede situationer som forældre, kommer de gamle mønstre op, og lige nu har vi en forældregeneration, som nogle gange misforstår forældreskabet. Nogle tror, at konflikter er tegn på at være dårlige forældre. Men sådan er det jo slet ikke. I podcasten får børnefamilier i stedet gode råd til for eksempel at regulere deres egne og barnets følelser, når bølgerne går højt, forklarer Aida Bikic.
Med podcasten håber vi, der kommer en større bevidsthed om, hvor stor betydning tilknytning spiller.
Hun nævner bogen ”Dit kompetente barn”, der udkom i 1995, og som fik enorm betydning for en hel generation af børneopdragere. Desværre blev noget af den ifølge Bikic misforstået. Bogen slår på, at børnene er ligeværdige, men mange troede, det også betød, at børn skulle have samme bestemmelsesmagt som voksne.
– Det ser vi overalt i samfundet i dag, men hvis børn får alt for mange valgmuligheder, kan det skabe utryghed. Så med podcasten vil vi gerne vise forældre, at konflikter ikke er noget negativt, når bare de håndteres rigtigt.
Som det for eksempel lyder i episoden ”Hvorfor gentager vi vores forældres fejl?”: ”Man skal have modet til at se sig selv som forælder gennem sit barns øjne … Der råbte jeg alt for højt. Man skal reparere og tage ansvar for en forkert handling.”
– Så med podcasten håber vi, der kommer en større bevidsthed om, hvor stor betydning tilknytning spiller. Ikke bare for os, men også for hele samfundet, og at den giver lytterne konkret viden og konkrete redskaber til at skabe et tryggere bånd mellem barn og voksen, slutter Aida Bikic.
Der er fire episoder, som blandt andet ligger på Spotify:
Hvorfor gentager vi vores forældres fejl?
De fleste af os vil gerne undgå at gentage vores forældres fejl. Hvad end det handler om skældud, voldsomme raserianfald eller en barndom uden grænser. Alligevel ender vi med at gøre netop, som vores forældre gjorde – særligt når vi kommer under pres. Men hvorfor? Og hvad kan vi gøre for at ændre det?
Gæst: Johanne Smith-Nielsen, psykolog og forsker i tilknytning og forældres evne til at regulere følelser ved Københavns Universitet.
Omsorgshunger og voksne med ondt i tilknytningen
Kan overtræning og spiseforstyrrelser blandt voksne skyldes utryg tilknytning? Det mener forsker og psykolog Mia Beck Lichtenstein, som ofte ser, at hendes klienter tyr til ekstrem kontrol af krop og mad, når følelserne er svære.
Gæst: Mia Beck Lichtenstein, psykolog og professor ved SDU. Forsker i spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og betydningen af tilknytning.
Hvad kan vi lære af andre samfund?
Forældre i de små grønlandske samfund er sammen med deres børn døgnet rundt. I afrikanske stammesamfund er hierarkiet ofte stift og hårdt, men trygt. I Danmark giver det travle storbyliv svære kår for en tryg tilknytning, og det kræver, at vi tænker familien på en ny måde. Men hvad kan Danmark lære af andre samfund rundt i verden?
Gæst: Niels Peter Rygaard, psykolog, forfatter og grundlægger af Fairstart Foundation, som verden over har hjulpet mere end 100.000 børn, der lever adskilt fra deres forældre.
De atypiske hjerner er særligt sårbare
De mange voksne i en moderne barndom giver svære kår for tryg tilknytning uden for hjemmet. Det rammer særligt børn med ADHD og andre former for atypiske hjerner, fortæller forsker og forfatter Pernille Darling. Hendes egen optælling viser, at et barn i dag møder op til 10 gange så mange voksne, som hun gjorde i sin barndom.
Så skal vi helt gentænke den måde, vi lever på?
Gæst: Pernille Darling Juul, psykiater og forsker med fokus på tilknytning hos børn med ADHD.
