– Dette er et digt, jeg skrev som en form for selvudtryk, da jeg havde det svært, fortæller han i The Lancet.
– I det øjeblik troede jeg ikke, jeg kunne klare smerten ved at trække vejret, end ikke ét åndedrag mere. Så kom tanken: at trække vejret, et halvt åndedrag. Enkelt, men dybt.
Engelske Nikki Mattocks tilbragte år ind og ud af psykiatriske afdelinger, og selvom de havde deres formål og holdt ham fysisk i sikkerhed, når han ikke selv kunne, prøver han nu at komme ud af den cyklus af indlæggelse, bedring og tilbagefald.
– Når jeg har det svært, hvad enten det er med eftervirkningerne af traumer, dissociation eller stemmehøring, kan det være svært at finde ord, der i tilstrækkelig grad skildrer alvoren i, hvordan det føles. Poesi er min foretrukne måde at give stemme til de dele af mig, der har svært ved at trække vejret.
– Jeg skrev dette digt til mig selv, som en påmindelse om at gøre, hvad der skal til for at overleve. Dele opgaven op i små bidder, indtil jeg kan magte den, forklarer han.
Et halvt åndedrag
I dag var endnu en dag
Jeg VIDSTE
Jeg aldrig ville komme igennem
Da det føltes som om
Min hals snørede sig sammen
Og jeg ikke kunne komme ud af min seng
Ej heller mit hoved
Følte jeg det som om jeg gik
Gennem en tyk sirup
Og faldende
Ud over verdens kant
Da bølgerne fik mig til at drukne
For smertefuldt at blive
For smertefuldt at forlade
For smertefuldt at forsøge
For smertefuldt at trække vejret
Så jeg trak vejret halvt ind
Så trak jeg vejret lidt mere
Jeg tog luft ind i mine lunger
Som havde jeg aldrig gjort det før
For hver gang jeg føler denne følelse
Føles den helt ny
Logisk set, ved jeg den ikke er det
Men det forhindrer ikke mit hjerte i at
Briste
Mit hjerte var og er ved at briste
Men fanden tage mig
Hvis jeg lader en skygge fra fortiden
Mænd eller kvinde
Ta’ mit liv igen
Jeg vil trække vejret
Halvt ind
Indtil jeg kan
Trække vejret igen
Nikki Mattocks, digtet er oversat fra engelsk med hjælp fra Ole Rundager.
Nikki Mattocks mener, vi alle fortjener medfølelse, uanset om vi har fået diagnosen personlighedsforstyrrelse eller ej.
– Vi er alle mennesker – også sundhedsmedhjælperne, psykiatriske sygeplejersker, psykiatere, rengøringspersonale og direktører. Vi fortjener alle at blive anerkendt som mennesker, mere end nogen etiket, diagnose eller sygdom.
Hans håb er, at du – hvem du end er, uanset din baggrund, uanset din diagnose – finder medfølelse i digtet, når du læser det. Du han læse digtet på engelsk her.
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Kunstneren bag værket kalder sig Elkransom og har ingen forbindelse med digtet eller digteren. Værket er en akvarel uden navn. Det er lavet af en bruger på Psykiatrien Syd, Centerterapien, Vordingborg, som Mediet MenTalt samarbejder med omkring grafisk illustration.
