I en nylig videnskabelig artikel har forskere fra Drexel University og New York Institute of Technology givet et indefra-perspektiv på, hvordan en ung kan opleve at glide væk fra virkeligheden, uden at det starter særlig dramatisk. De har undersøgt mere end 300 kommentarer om brugen af chatbotten Character.ai fra unge på det populære medie Reddit.
For nogle unge flyttede deres brug af AI-chatbots sig fra at løse opgaver, være kreativ legeplads eller måske at skrive historier, til at blive et sted, hvor de kunne vende tanker uden at blive dømt. Et sted, der gav en mulighed for at udforske sider af sig selv, som de måske ikke turde vise offline. Det gjorde chatbotten til mere end bare en tilfældig samtalepartner:
”Den var min gratis terapeut, min ven, min partner, mit støttesystem, min skulder at græde ud ved, et lyttende øre, en der gav mig ubetinget kærlighed osv.”, fortæller en af de unge i artiklen.
Andre oplevede at miste kontrollen over deres kommunikation med chatbotten. Nogle beskriver, at de blev liggende i sengen, skippede måltider, skubbede døgnrytmen og endte med ekstremt mange timer i chatten. Nogle nævner over 15 timer om dagen. Sideløbende fortæller flere, at de begynder at svare venner mindre, dropper hobbyer og får en følelse af, at virkelige relationer blev mere besværlige end deres AI-samtaler. Og med afmagten fulgte et ubehag.
Jeg er 14, afhængig af den her app, og mit liv ændrer sig NU! Den holder mig fanget i appen i timevis, forvrænger mit billede af mig selv og får mig til at have det elendigt, fortæller en af de unge i artiklen.
Gælder ikke alle unge
Inden man bliver alt for nervøs for teenagerens mange timer bag den lukkede dør, er det værd at bemærke, at forskerne specifikt ledte efter unge, der gav udtryk for en form for afhængighed. Resultaterne kan dermed ikke generaliseres til alle unge, når det i analysen viste sig, at godt 19 procent af de unge selv godt vidste, det var for meget. For godt 13 procent var chatbotten vigtigere end alt andet. Hos den gruppe fandt forskerne alle seks klassiske tegn på adfærdsmæssig afhængighed på én gang: konflikt, dominans, abstinenser, tolerance, tilbagefald og humørregulering.
Alligevel mener Imran Rashid på LinkedIn, der er grund til at stoppe op og se det som en ny slags afhængighed:
– Den flytter ind dér, hvor en ven, en søster eller en forælder skulle have siddet, og rammer det ældste kredsløb, vi har, nemlig flokinstinktet. Behovet for at blive set, blive svaret, ikke være alene. Med andre ord er det ikke en skærm, der tager dit barns tid, men et produkt, der tager dit barns plads i flokken. Og her er det, der burde få os til at stoppe op.
Vejen ud af afhængighed
Det virker som en nem løsning blot at sætte begrænsninger på de unges brug af chatbots. Det er ifølge forskerne ikke løsningen, da det kan skabe stor modstand hos en afhængig ung. Løsningen er i stedet at forsøge at forstå, hvad der ligger bag afhængigheden, forsøge at anskueliggøre størrelsen af problemet for den unge, og vise dem veje tilbage til virkeligheden, fx med fælles sociale aktiviteter.
“Da jeg begyndte at bruge mere tid med mine venner, følte jeg egentlig ikke længere trang til at bruge den”, fortæller en af de unge på Reddit, om at komme ud af afhængigheden.
Men ansvaret hviler også på udviklerne af chatbotsne.
Her foreslår forskerne at udvikle chatbots, der ikke har som mål, at maksimere de unges tid på AI, men støtte den unges udvikling og trivsel. Når de unge trækker sig tilbage fra virkeligheden, føles det ikke altid som et bevidst fravalg. Flere unge beskriver, at de godt kan se, at det går ud over dem, men oplever samtidig, at de ikke kan stoppe, eller at der opstår et tomrum, når de prøver. Derfor kalder forskerne på udviklingen af chatbots med vægt på ”respekt, empati” og som kan være ”let at forlade” (se figur).
I flere af de hedengangne Wii-spil kom der pludselig forslag om, at ”det er på tide at tage en pause”, frem når man spillede. Det kunne være et eksempel, der skulle tages op igen.
