Mens Danmark venter på en ny regering, står vi stadig midt i en bekymrende udvikling: Flere børn og unge mistrives, og ventetiderne til udredning og behandling i psykiatrien vokser. Der er udsigt til midler og nye tilbud, men spørgsmålet er, hvordan vi bruger pengene, og hvordan hjælpen når længere ud. Der er brug for konkrete tiltag. Ikke begrænset til særlige målgrupper eller nye tilbud, men som fokuserer på børnene og de unge og deres familier – dér, hvor de har mest brug for hjælp.
Hvad vi står med – og hvorfor det ikke er småting
Omkring hver femte elev i folkeskolen havde mere end ti procent fravær i det sidste skoleår, og 10.000 elever havde mere end tre måneders fravær. Det er ikke bare tal; det er tabte muligheder for vores børn.
Kommunerne bruger nu over 2,2 milliarder kroner årligt på tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der må passe børn med langvarigt skolefravær. Tallene kaster et skærende lys over omkostningerne ved mistrivsel – både de økonomiske og de menneskelige.
Med oprettelsen af det lettilgængelige tilbud er der ikke brug for flere nye, fremskudte klinikker med nye målgrupper, snitflader og overgange, der kun vil bidrage til en yderligere fragmentering af hjælpesystemet.
Pia Jeppesen, klinisk professor i Region Sjælland
Diagnostik og behandling af psykiske lidelser i barne- og ungdomsårene er i eksplosiv vækst, og eftersom det tager lang tid at uddanne speciallæger og specialpsykologer, har vi nu rekordlange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Derfor bliver udredning og diagnostik i stigende grad prioriteret over behandling, selvom det ikke giver mening, fordi diagnoser netop skal pege på behandling. Udrednings- og behandlingsgarantien er blevet til en udrednings- og diagnosegaranti, og vi ser markante stigninger i forekomsten af særligt ADHD- og autismediagnoser blandt børn og unge. Ofte kombineret med tydelige geografiske forskelle i forekomsterne, der ikke kan forklares af demografien i befolkningen. Endelig er adgangen til hjælp blevet mere og mere ulige. Den afhænger i dag i stigende grad af familiens økonomi og sundhedsforsikring.
Hold fast i det, der virker
Et af de stærkeste politiske initiativer i 10-årsplanen for psykiatrien er oprettelsen af det lettilgængelige tilbud om psykologbehandling i kommunen. Tilbuddet skal sikre hurtig og effektiv behandling til hjælpsøgende børn og unge, så færre i fremtiden får brug for at komme i psykiatrien. Tilbuddet er netop etableret i alle landets kommuner, og den vigtigste politiske opgave er derfor at holde kommunerne fast på opgaven: at levere evidensbaseret psykologbehandling under sundhedsloven. Det indebærer en forpligtelse til at monitorere deltagelsen og evaluere kvaliteten og udbyttet af tilbuddet.
Med oprettelsen af det lettilgængelige tilbud er der ikke brug for flere nye, fremskudte klinikker med nye målgrupper, snitflader og overgange, der kun vil bidrage til en yderligere fragmentering af hjælpesystemet.
Målet må i stedet være at nedbringe ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien og sikre en ensartet og pålidelig diagnostik og behandling i psykiatrien med sammenhængende forløb på tværs af kommune og psykiatri.
De vigtigste råd
De vigtigste råd til beslutningstagerne og til alle, der ønsker en meningsfuld udvikling, er derfor:
Fokuser på helhedsorienteret støtte – med eller uden diagnose. Familien skal mødes med nærvær, nysgerrighed og respekt, og hjælpen skal være tilgængelig, uanset hvilken dør barnet eller familien går ind ad, når de søger hjælp. Deres erfaringer, håb og ønsker bør være centrum for alle indsatser, og alle beslutninger bør ske i tæt dialog med dem for at finde meningsfulde og realistiske løsninger.
Indfør tydelige kommunikationsveje mellem kommune, psykiatri og andre aktører, så de kan tage ansvar for at samarbejde om at yde psykosocial støtte og behandling uden at være begrænset af diagnosen og sædvanlig silotænkning. Der skal etableres kommunikationsveje mellem alle de kommunale tilbud, egen læge og psykiatrien – med en ”rød knap”, der kan aktiveres af den behandlingsansvarlige person i det lokale netværk, der kender barnet og familien, for at udløse en hurtig respons, når der er behov for hjælp i en krisesituation.
Lad os bruge de kommende år til at opbygge en mental sundhedstjeneste, der responderer hurtigt, effektivt og fleksibelt, når et barn eller en ung mistrives, taber funktionsevne og falder ud af fællesskaberne i skolen, familien og blandt vennerne.
Pia Jeppesen, klinisk professor i Region Sjælland
Lav pakkeforløb med tilgængelige tilbud uden udløbsdato. Vi skal tilbyde pakkeforløb, hvor børn kan blive udredt og behandlet for udviklingsrelaterede psykiske vanskeligheder uden ventetid og uden nødvendigvis at gennemgå en lang udredning, der uvægerligt ender med mindst en psykiatrisk diagnose. Ligesom kræftpakkerne, hvor der undersøges mindst 10 mennesker for hver gang, der stilles en ny kræftdiagnose, skal børne- og ungdomspsykiatrien kunne tilbyde pakkeforløb med udredning og hurtig opstart af behandling efter behov uden, at barnet nødvendigvis får en diagnose, idet nogle kommer med symptomer under tærsklen for klinisk betydende sygdom. Dette vil give meningsfuld støtte til mange børn og familier uden at skulle igennem lange udredninger.
Øg kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien ved at uddanne flere læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Udvid antallet af privatpraktiserende speciallæger med ydernummer for at muliggøre en hurtig og omkostningseffektiv udredning og behandling for den store gruppe af børn og unge, der ikke behøver at komme ind i den hospitalsbaserede psykiatri.
Invester i kapaciteten i de eksisterende tilbud: mere uddannelse og faglig opkvalificering for alt personale, gode videreuddannelsesforløb og karriereveje, så flere vælger at blive i faget, og bedre rammer for forskning og innovation. Udnyt nye teknologiske løsninger og private partnerskaber til at accelerere og effektivisere arbejdsgange. Digitalisering skal ikke være en barriere, men en hjælp til kommunikation, samarbejde og koordinering mellem familien, skolen, egen læge og behandlere på tværs af psykiatri og kommune. Digitalisering kan understøtte behandling og tryg opfølgning og mindske risikoen for genindlæggelser. Videokonferencer og hjemmevideooptagelser med feedback kan øge tilgængeligheden af fjernbehandling samt tilgængeligheden af supervision for personalet – med et mindsket tidsforbrug.
Konklusion: Løsningen er ikke flere tilbud og nye påhit, men øget kapacitet, fleksibilitet og koordinering af de eksisterende tilbud. Det kræver mod til at ændre strukturerne, mod til at investere i mennesker og teknologi og mod til at sætte familien og barnet først i et mere sammenhængende hjælpesystem.
Lad os bruge de kommende år til at opbygge en mental sundhedstjeneste, der responderer hurtigt, effektivt og fleksibelt, når et barn eller en ung mistrives, taber funktionsevne og falder ud af fællesskaberne i skolen, familien og blandt vennerne.
Vores børn er vores fælles fremtid, og bedre forebyggelse og tidlig behandling af psykiske sygdomme i barnealderen er afgørende for deres sundhed, livskvalitet og muligheder for at uddanne sig. Og det er afgørende for selve sammenhængskraften i vores samfund.
