Medicin for ADHD har generelt positive effekter på sygdommen. For nogle voksne med ADHD er medicinen det, der gør hverdagen mere overskuelig. Det kan for eksempel handle om at komme igennem en arbejdsdag, være social eller finde ro, når man er alene.
På trods af viden om at medicinen ofte skaber en forbedring, vil andre helst væk fra den. Den kan give fysiske bivirkninger, kan skabe fx tristhed, irritabilitet, eller skabe bekymring for langtidsvirkninger.
Et nyt dansk studie i Acta Psychiatrica Scandinavica undersøger netop, hvorfor nogen gerne vil fortsætte og andre hurtigst muligt væk fra medicinen. Forskerne har spurgt 1.050 voksne danskere, om deres egne erfaringer med ADHD og medicinsk behandling. Studiet viser dermed sammenhænge, ikke årsager. Forskerne kan altså ikke sige, at en bestemt opfattelse af ADHD direkte får patienter til at stoppe eller fortsætte medicin.
STUDIET VISER
– Hvordan man forstår ADHD betyder meget for, om man tager sin medicin. Personer, der ser ADHD som en biologisk tilstand, fortsætter oftere på medicin, mens personer, der ser det som noget samfundsskabt, oftere stopper.
– Oplevelsen af medicinen er afgørende. Man fortsætter typisk, hvis medicinen hjælper, og stopper oftere, hvis den giver bivirkninger, dårlige følelser eller ikke virker.
– Sociale og personlige faktorer spiller en stor rolle. Skam, stigma og manglende støtte øger risikoen for at stoppe, mens opbakning fra familie og god information fra behandler øger sandsynligheden for at fortsætte.
– Mænd og kvinder tænker og bruger medicin forskelligt. Mænd er oftere skeptiske over for diagnosen, mens kvinder oftere tager medicin for at få hverdagen og relationer til at fungere bedre.
Kilde: Per Hove Thomsen, overlæge Institut for Klinisk Medicin – Børne- og Ungdomspsykiatri og sidsteforfatter på den videnskabelige artikel, LinkedIn.
Dem, der stoppede, ville oftere klare sig uden medicin
Gruppen, der stoppede, svarede oftere, at de foretrak andre måder at håndtere ADHD på end medicin, måske motion, mindfulness eller terapi. De var også mere bekymrede for langtidsbivirkninger og rapporterede oftere skam ved at tage ADHD-medicin.
De oplevede oftere, at medicinen påvirkede deres følelser negativt, reducerede de positive sider af deres ADHD eller gjorde hverdagen sværere.
Familie og venner spillede også ind. Patienter, der stoppede, oplevede oftere, at deres nærmeste var imod ADHD-medicin. Omvendt oplevede gruppen, der fortsatte, mere støtte fra familie og venner.
Forskellige svar fra mænd og kvinder
Studiet fandt også kønsforskelle.
Mænd svarede oftere end kvinder, at ADHD er en socialt skabt lidelse. De rapporterede også oftere, at de tog medicin, der ikke var ordineret til dem, tog medicin efter behov og satte spørgsmålstegn ved diagnosen.
Kvinder svarede oftere, at de tog medicin for deres egen skyld, for at kunne passe arbejde eller skole, for at være sociale og for at kunne finde ro alene.
Forskerne fandt dog ikke en signifikant forskel mellem mænd og kvinder i selve fordelingen mellem at fortsætte og stoppe medicinen i denne spørgeskemaundersøgelse.
Forskerne: Læger skal spørge mere ind
Studiet konkluderer, at patientens egen opfattelse af ADHD er vigtig i behandlingen. Hvis en patient ser ADHD som en biologisk lidelse, hænger det i undersøgelsen sammen med større sandsynlighed for at fortsætte medicinen. Hvis patienten ser ADHD som socialt skabt, hænger det sammen med større sandsynlighed for at stoppe.
For voksne med ADHD handler medicin altså ikke kun om effekt og bivirkninger, men også om identitet, skam, støtte fra omgivelserne og om, hvad patienten selv tror, ADHD er. Derfor peger forskerne på, at behandling ikke kun bør handle om recept og dosis. Patienter har brug for grundig information, psykoedukation og tæt klinisk opfølgning – især fordi mange voksne med ADHD har høj risiko for at stoppe medicinen.
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Kunstneren bag værket kalder sig Cramerart. Værket har navnet “akryl 7”. Det er lavet af bruger på Psykiatrien Syd, Centerterapien, Vordingborg, som Mediet MenTalt samarbejder med omkring grafisk illustration.
