De fleste forbinder nok karate med spark, slag og blå mærker. Men kampsporten er mere end det, for forskning tyder på, at karate også kan bidrage til mindre angst, skarpere fokus og en bedre evne til at regulere følelser. Og nu undersøger et dansk forskningsprojekt, om karatetræning kan hjælpe mennesker med personlighedsforstyrrelser.
I disse uger møder en gruppe voksne med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, også kaldet borderline, og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse op til karatetræning som en del af PANDA-projektet på Psykiatrisk Center Glostrup. Projektet inkluderer op til 60 deltagere som ved lodtrækning bliver i tre grupper: én gruppe træner karate, én gruppe går ture med en skridttæller, og én gruppe fortsætter deres eksisterende behandling uden ændringer. På den måde vil projektet undersøge, om kampsport kan gøre en positiv forskel for deltagerne.
Ph.d.-studerende Justina Petersen driver projektet og forklarer, at netop karate er relevant at undersøge som træningsform for målgruppen.
“Karate er en struktureret og forudsigelig aktivitet med faste rammer, tydelige ritualer og klare forventninger. Det kan være meningsfuldt for personer, som i andre dele af hverdagen kan opleve uforudsigelighed, uro eller manglende struktur,” siger hun.
Selve træningen består af slag, spark og parader, men også af det, der hedder kata. Det er en slags fastlagt koreografi af bevægelser, der kræver fuld koncentration og nærvær. Alle øvelser gentages om og om igen med fokus på timing og små nuancer i teknikken.
“Karate giver mulighed for at integrere fysisk og mental træning i samme aktivitet. Det kombinerer fysisk aktivitet med elementer af struktur, forudsigelighed, opmærksomhed og kropslig selvregulering,” siger Justina Petersen.
Kampsport styrker den mentale sundhed
PANDA er ikke det første studie, der undersøger forbindelsen mellem kampsport og mental sundhed. En meta-analyse fra 2024, der gennemgik 72 studier, fandt at kampsport ser ud til at styrke menneskers evne til at håndtere egne følelser og reagere mindre voldsomt på stress.
Og et review fra januar 2026, publiceret i Frontiers in Psychology, peger på, at kampsport ser ud til at øge niveauet af BDNF i hjernen. BDNF er en slags gødning for hjernen, et stof der fremmer dannelsen af nye nerveforbindelser og er vigtigt for hukommelse og indlæring. BDNF-effekten er dog primært dokumenteret hos ældre voksne, og det er endnu uklart, om det samme gælder for yngre eller for mennesker med psykiske lidelser.
“Vi håber, at regelmæssig deltagelse i karatetræning kan bidrage positivt til følelsesregulering, grænsesætning, empowerment, selvtillid og oplevelsen af mestring gennem tilegnelse af nye kompetencer. Derudover er der et væsentligt relationelt aspekt i at være en del af et fællesskab og indgå i en aktivitet sammen med andre på lige fod,” forklarer Justina Petersen.
Den svære vej ned til træning
Personlighedsforstyrrelser er en gruppe psykiske lidelser, der påvirker måden, man opfatter sig selv og fungerer sammen med andre. For deltagerne med ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse kan det at begynde til en ny aktivitet være en stor mundfuld. Denne gruppe har det typisk svært i sociale situationer og tvivler ofte på sig selv, når de er sammen med andre. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, hvad karate gør ved deltagerne, men også om det overhovedet er muligt at gennemføre sådan et forløb med denne gruppe mennesker.
“Det at skulle starte til en ny aktivitet og indgå i en gruppebaseret træningsform kan umiddelbart være i modstrid med de vanskeligheder, de kan opleve, fx social undgåelse, frygt for negativ evaluering og lav forventning om egen mestring i sociale sammenhænge,” siger Justina Petersen.
For at gøre det så nemt som muligt at deltage er studiet designet med fleksibilitet. Deltagere må for eksempel tage en pårørende eller et barn med til træningen, hvis det kan hjælpe med at komme afsted.
Om PANDA-projektet
PANDA-projektet er inspireret af behandlingskonceptet TF-DBT, traumefokuseret dialektisk adfærdsterapi, der er kendetegnet ved, at kroppen i høj grad inddrages som en del af traumebehandlingen, herunder i form af kampsport.
I 2023 åbnede Psykiatrisk Center Glostrup et behandlingsafsnit med fokus på netop sammenhængen mellem det kropslige og det mentale. PANDA-projektet er bygget på erfaringerne herfra.
I PANDA-projektet træner deltagerne Shotokan Karate-Do, en stilart med faste traditioner og tydelige ritualer. Enhver træning begynder og slutter med, at alle bukker for hinanden og for instruktøren, og alle har en fast plads i rækken baseret på erfaring og højde.
De første resultater fra PANDA-projektet forventes at være klar i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027.
