Ultraforarbejdet mad som is, sodavand, søde snacks og forarbejdet kød har fået meget opmærksomhed de seneste år. Mange forbinder det med en usund kost og større risiko for sygdom. Det gælder blandt andet hjertesygdom, type 2-diabetes, depression, overvægt og tidligere død.
Samtidig regner man med, at flere vil få demens i fremtiden. På verdensplan kan tallet stige fra cirka 57 millioner i 2019 til 153 millioner i 2050. Derfor taler man også meget om, at maden kan være vigtig for at holde hjernen skarp.
Flere undersøgelser peger på, at hvis man drikker mange søde drikke eller spiser meget forarbejdet kød, kan det hænge sammen med dårligere hukommelse og måske større risiko for demens. Men resultaterne er ikke altid de samme. Når forskere ser på ultraforarbejdet mad som helhed, er billedet blandet: Nogle studier finder hurtigere fald i hjernens funktion eller højere demensrisiko, mens andre ikke finder nogen tydelig effekt.
Det nye hollandske studie placerer sig tydeligt i sidstnævnte lejr.
Ingen målbar effekt på hjernen ifølge forskerne bag studiet
Studiet, der netop er offentliggjort i European Journal of Nutrition, bygger på data fra “Longitudinal Aging Study Amsterdam”, som er en hollandsk undersøgelse af ældres helbred og funktionsevne. De mere end 1300 deltagere var 55 år eller ældre, og deres kognitive funktion blev testet fire gange over ti år.
Selv efter den omfattende justering dukkede der ingen sammenhæng op.
I gennemsnit kom cirka 20 procent af den daglige madmængde (i gram) fra ultra-forarbejdede fødevarer. Nogle deltagere lå omkring 10 procent, mens andre lå på over 30 procent. Alligevel fandt forskerne ikke nogen sammenhæng mellem, hvor stor en andel af kosten der bestod af ultra-forarbejdet mad, og hverken niveauet af kognitiv funktion eller hastigheden af kognitivt fald med alderen.
De ældre fortalte selv i spørgeskema hvad de spiste, og blev kun spurgt til deres mad de seneste 4 uger op til testen, hvilket måske kan give unøjagtigheder i forsøget.
Efterfølgende fik de testet deres kognition på en lang række måder. For eksempel fik de læst en liste med 15 ord op – æble, stol, hund, glas osv. – og skulle derefter gentage de ord, de kunne huske.
Endelig justerede forskerne resultaterne for faktorer, der kan påvirke både kostvalg og hjernesundhed – blandt andet alder og uddannelse, fysisk aktivitet, BMI, rygning, alkoholforbrug, depressive symptomer, kronisk sygdom og samlet kostkvalitet.
Selv efter den omfattende justering dukkede der ingen sammenhæng op.
Derfor foreslår forfatterne, at den overordnede kvalitet af kosten – fx hvor meget frugt, grønt, fuldkorn og fisk man spiser – muligvis spiller en større rolle for kognitiv sundhed end den rene andel af ultra-forarbejdede produkter.
Hvor stor en del af vores kost er ultraforarbejdet?
Der er stor forskel på, hvor stor en del af folks kost der består af ultra-forarbejdede fødevarer. I lande som Australien, USA og UK udgør ultra-forarbejdet mad typisk over halvdelen af energiindtaget, mens det i andre lande som fx Italien ligger omkring 10 %. I Danmark kommer ca. 25 % af energien fra ultra-forarbejdede fødevarer.
Ikke en frikendelse – men en nuancering
Studiet frikender ikke ultra-forarbejdede fødevarer generelt. De er fortsat tæt koblet til en række andre sygdomme. For ældre hollændere i denne store, repræsentative undersøgelse ser det ikke ud til, at selve andelen af ultra-forarbejdede fødevarer i kosten i sig selv er afgørende for, hvordan hjernen ældes – i hvert fald over en tiårig periode.
Dermed står de sunde, overordnede kostmønstre stadig stærkt, mens spørgsmålet om forarbejdningsgrad og hjernesundhed kræver mere nuanceret forskning fra flere lande, før der kan drages endelige konklusioner.
