”Hvis vi kan lykkes med det her, kan vi lykkes med alt”

Mennesker med demens er tilknyttet en lang række forskellige fagpersoner og institutioner: plejehjem, praktiserende læger, demenskoordinatorer, hjemmesygeplejersker, psykiatere og hukommelsesklinikker – og ingen af dem er hidtil lykkedes med at tale særlig godt sammen.

Det har betydet, at alt for mange danskere med demens i årevis har fået beroligende, antipsykotisk medicin – ikke fordi de nødvendigvis havde brug for det, men fordi det var den nemmeste løsning.

– Demens er ikke en psykisk sygdom. Medicinen kan i nogle tilfælde være nødvendig i kortere eller længere perioder, men den er ikke nødvendigvis det, der gør livet bedre for mennesket med demens. Man har brugt det som en medicinsk løsning, der hjalp personalet, de pårørende eller omgivelserne, når det ikke var muligt at finde et bedre alternativ, siger Gry Segoli, lektor ved Københavns Professionshøjskole og en af de centrale stemmer i arbejdet.

Demensområdet er et af de mest komplekse områder i sundhedsvæsenet. Alligevel er det lykkedes at skabe fælles løsninger i et stort tværfagligt samarbejde, som har reduceret brugen af antipsykotisk medicin. Det er sket gennem Den Nationale alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, hvor man er lykkedes med at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin med omkring 26 procent fra 2014 til 2025.

Nattevagter i pyjamas

Alliancen består af flere forskellige faggrupper og sektorer, der sidder med hver deres indgangsvinkel til demensområdet. De har arbejdet med data, systematik, opfølgning og etableret samarbejde på tværs af sektorer for eksempel egen læge, hjemmesygeplejen, hukommelsesklinikker, psykiatere, for at sikre non-farmakologisk tilbud som de ældre med demens har behov for at kunne trives.

– Det kræver et overblik over alt. Man skal samarbejde tværfagligt og tværsektorielt, og det er komplekst. Men nu kan vi se, at det faktisk kan lade sig gøre, siger Gry Segoli om det omfattende samarbejde.

Mange steder arbejder man nu med et arsenal af ikke-medicinske indsatser. Det kan være noget så enkelt som døgnrytmelys, der hjælper beboerne med at forstå forskellen på dag og nat. Det kan være musik, sang, dans, kreative aktiviteter eller fællesspisning. På et plejehjem i Hundested fandt man ud af, at hvis plejehjemmets nattevagter havde nattøj på, mindede det en forvirret beboer, der var vågnet midt om natten, at det var på tide at gå i seng igen.

Den nationale alliance har fået adskillige såkaldte puljemidler, og indsatsen har krævet et overblik over hele demensområdet. I skrivende stund er alliancen i gang med evaluering af projektet, der gerne skal udkomme med et landkort over hvordan man kan gribe fremtidige samarbejder an.

– Hvis vi lykkedes med det her, kan vi hvad som helst, siger Gry Segoli.