Forskningens Døgn er en årlig videnskabsfestival, der i år løber af stablen med fascinerende fortællinger og arrangementer 17.-26. april.
Hvert år afholdes der i løbet af den uge, som videnskabsfestivalen varer, cirka 700 events og foredrag i hele landet med mere end 50.000 besøgende.
Mentalt.org dykker ned i, hvor du kan lære mere om psykiske lidelser og mental sundhed til spændende arrangementer i forbindelse med Forskningens Døgn.
Kan en chatbot være din ven?
Vi begynder med et aktuelt emne. Hos kulturhuset Union på Nørrebro i København kan du den 20. april dykke ned i, hvordan AI-chatbots påvirker vores mentale helbred og relationer.
Bolette Windfeld Thesbjerg, der er forsker ved Aalborg Universitet, går sammen med kunstneren Ada Ada Ada på scenen for at gennemgå forskning, der kan fortælle os mere om, hvad AI chatbots på godt og ondt gør ved vores mentale sundhed og ved vores personlige relationer.
Bagefter følger en praktisk workshop, hvor kunstner Ada Ada Ada fx underviser i at spotte bias i AI-samtaler gennem hands-on øvelser.
Workshoppen kræver, at du har adgang til en chatbot, så husk at tage din computer eller smartphone med, hvis du vil deltage i workshoppen.
Det er gratis at deltage, og der er tilmelding til arrangementet.
Sted:
Union, Nørre Allé 7
2200 København N
Tid: Mandag d. 20. apr. 2026 Kl. 16 – 18.30
Læs mere om tilmelding og tidspunkt hos Forskningens Døgn her
Hos Union på Nørrebro finder du også et arrangement den 21. april, hvor du kan blive klogere på ’Migration og mental sundhed’.
Arrangementet er gratis og med tilmelding. Du kan læse mere om det her
Kan diabetesmedicin bedre depression?
Den 23. april står Nordsjællands Hospital for arrangementet, der er døbt ’Krop og Sind – kan vægttabsmedicin bedre depression?’.
Forfatter Peter Øvig Knudsen deler personlige erfaringer, og forskere fra Nordsjællands Hospital fortæller om konkrete undersøgelser af, om diabetesmedicin kan bedre depressive symptomer.
Nordsjællands Hospital står for en spændende aften, hvor der bliver formidlet viden om forbindelsen mellem vægttab, fysisk aktivitet og depression.
Arrangementet er gratis og tilmelding er nødvendig.
Den er åben 7. april-21. april ifølge hospitalets hjemmeside.
Meningsfulde liv med psykisk lidelse
Også på Glostrup bibliotek kan du møde forskere fra psykiatrien.
Den 20. april giver de fire professorer Poul Videbech, Bjørn Ebdrup, Julie Midtgaard og Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup indblik i emner som:
- Hvordan psykiske lidelser opstår
- Nye behandlingsformer
- Hvordan man kan leve meningsfuldt med en psykisk lidelse – eller i nogle tilfælde helt forlade en diagnose. Også dette arrangement er gratis og kræver tilmelding.
Sted: Glostrup BibliotekTid: Mandag 20/4 16:00-19:00
Du kan læse mere her om arrangementet her
Musik på recept
I Nordjylland finder vi et spændende arrangement, der afholdes den 21. april i Lemvig Sundhedshus.
Under overskriften ’Musik på recept’ inviterer hjerneforsker Peter Vuust ind i et fascinerende univers, hvor musik og videnskab mødes.
Du kan blive klogere på, hvad forskningen kan sige om musik, intelligens og trivsel.
Kan musik virkelig lindre smerte og forbedre vores mentale sundhed?
Du får også konkrete eksempler på, hvordan musik allerede bliver brugt i sundhedsvæsenet. Fx kan musik have en positiv effekt hos mennesker med autisme.
Arrangementet er gratis, og du tilmelder dig via dette link.
Og hvis alt dette ikke var nok, kan du dykke ned i flere events hos Forskningens Døgn her:


