De fleste har sikkert hørt, at det er vigtigt at spise efter kostrådene og at for meget sukker, fedt og overvægt ikke bare kan være usundt for kroppen og hjertet, men også for hjernen.
Generelt er interessen for sammenhængen mellem kost og psykisk sundhed eksploderet de seneste år. Ikke kun i samfundet generelt, men også i forskningen er der stor interesse for at undersøge, hvordan stofskifte og hjernen spiller sammen.
Et af de hotte områder inden for det, forskerne kalder metabolisk psykiatri, er ketogen kost, også kendt som keto. Keto-diæten går i al sin enkelhed ud på, at man skærer sukker og kulhydrater fra og lever primært af fedt og protein. Altså ud med pasta, brød, frugt og sukker. Ind med kød, mejeriprodukter, fedt og æg. Når kroppen ikke får kulhydrater, begynder den i stedet at producere ketonstoffer, som hjernen bruger som brændstof i stedet for sukker. Teorien er, at hjernen hermed arbejder mere jævnt og stabilt og undgår store udsving i blodsukker, der kan påvirke humør og koncentration.
Det har næsten fået en religiøs klang. Der er nogle, der tror på keto, og nogle, der ikke gør. Jeg er den tredje type: jeg har ikke nogen holdning til det, før vi har ordentlige data. Bjørn Ebdrup, Overlæge og professor
Keto-diæten er ikke ligefrem ny – den har været brugt siden 1920’erne som behandling mod epilepsi. Men forskere over hele verden er nu begyndt at interessere sig for, om metoden kan udbredes til andre typer psykiske sygdomme.
Keto på de psykiatriske afdelinger
Et af de forsøg, der har vakt opmærksomhed, er et pilotforsøg fra Stanford University publiceret i tidsskriftet Psychiatry Research i foråret 2024. Her fulgte forskere 21 voksne med skizofreni eller bipolar lidelse, der alle var i medicinsk behandling og havde metaboliske forstyrrelser som overvægt eller insulinresistens. De spiste ketogen diæt i fire måneder.
Deltagerne forbedrede sig i gennemsnit 31 procent på en psykiatrisk vurderingsskala, og tre ud af fire oplevede en bedring, der var stor nok til at mærke en forskel i hverdagen. Det er et lille forsøg, som ikke kan bruges som dokumentation for, at keto-kost virker mod bipolar lidelse og skizofreni. Men det er den slags forsøg, der skaber opmærksomhed.
Tidligere i år offentliggjorde forskere fra Oxford University resultaterne af et forsøg med ketogen diæt som behandling mod svær depression i det anerkendte tidsskrift JAMA Psychiatry. Forsøget fulgte 88 mennesker med depression, der ikke reagerede på antidepressiv medicin. Halvdelen spiste ketogen diæt i seks uger. Den anden halvdel fik vejledning i en plantebaseret diæt med ugentlig ernæringssupport. Begge grupper oplevede en bedring, men keto-gruppen forbedrede sig lidt mere. Efter seks uger stoppede næsten halvdelen af keto-deltagerne med diæten. Og efter 12 uger var forskellen mellem de to grupper forsvundet.
En gennemgang af forskning fra University of Toronto, publiceret i JAMA Psychiatry i januar 2026, så nærmere på 50 studier med i alt over 41.000 deltagere og nåede frem til, at ketogen diæt var forbundet med en vis forbedring af depressionssymptomer. Der var til gengæld ingen tydelig effekt på angst.
Mangler grundig forskning
Der er endnu ikke solide beviser for, at keto kan være en løsning for mennesker med psykisk sygdom.Bjørn Ebdrup er overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup og professor på Københavns Universitet og forsker blandt andet i sammenhængen mellem psykoselidelser og metaboliske forstyrrelser. Han forstår godt den store interesse for keto-diæten, men advarer mod at drage forhastede konklusioner.
– Det har næsten fået en religiøs klang. Der er nogen, der tror på keto, og nogen, der ikke gør. Jeg er den tredje type: jeg har ikke nogen holdning til det, før vi har ordentlige data. Og dem har vi ikke endnu, siger Bjørn Ebdrup.
Han forklarer, at problemet er kvaliteten af forskningen. Studierne er generelt for små og for dårligt kontrollerede. En stor del af forklaringen er praktisk: Det er enormt svært at lave god forskning med keto, fordi man beder mennesker med psykisk sygdom om at leve efter en streng diæt i deres hverdag. Det kræver et stort overskud, og det har man ofte ikke, hvis man lever med svær psykisk sygdom. Og det kan være svært at kontrollere, at deltagerne faktisk overholder diæten.
Jeg synes, det er et meget, meget vigtigt forskningsfelt. Men netop derfor er det vigtigt, at man undersøger tingene ordentligt, før man kaster sig ud i en forventning om, at det virker…
Bjørn Ebdrup, Overlæge og professoR
Hjælper på Alzheimers
På ét område er forskningen mere lovende: flere studier tyder nemlig på, at ketogen kost eller ketontilskud kan have en positiv effekt hos mennesker med Alzheimers.
Her ved man, at hjernens evne til at forbrænde sukker gradvist svækkes hos mennesker med demens. Og tesen er, at man ved at skifte over til ketonstoffer som brændstof styrker de kognitive funktioner.
En vigtig grund til, at Alzheimer-forskningen er kommet længst, er meget lavpraktisk, forklarer Bjørn Ebdrup.
– Mange af de studier, der har været lavet i Canada, har været på plejehjem. Her har det været enkelt at omorganisere køkkenet, så de serverer ketogenmad, siger han.
I Canada er man generelt kommet langt med forskningen i keto. Man har blandt andet godkendt et kosttilskud baseret på ketonstoffer som medicinsk behandling til mennesker med Alzheimers.
Er keto en mirakelkur for alt?
På sociale medier støder man ofte på fortællinger om mennesker med fx angst, autisme og ADHD, der fortæller, at de har fået det markant bedre ved at omlægge kosten til keto. Bjørn Ebdrup anerkender, at keto kan have gavnlig effekt for nogle. Men han advarer mod de store løfter.
– Jeg synes, det er et meget, meget vigtigt forskningsfelt. Men netop derfor er det vigtigt, at man undersøger tingene ordentligt, før man kaster sig ud i en forventning om, at det virker, og så indfører det over en bred kam. Det vil være farligt, siger han.
Han vil ikke fraråde folk at spise keto. Men han tror, at mange generelt vil opleve en markant bedring ved at følge de almindelige kostråd om at spise sundt og varieret.
Og så er der den praktiske side. En ketogen diæt er en stor omlægning og en kæmpe mundfuld for mange. Det kan være bøvlet, når man er ude at spise hos andre. En streng diæt kan være svær at holde i længden, og det kan give store vægtudsving. Og så er det heller ikke ligefrem billigt at spise efter keto-diæten.
Så ligesom med så meget andet: Det er muligt, at de sociale medier bobler over af lovprisninger og halve sandheder. Men indtil vi har bedre viden, er det uklart om keto kan lindre psykisk sygdom. Mere forskning er på vej, og interessen for emnet vil helt sikkert fortsætte.
