Forskere ved Statens Institut for Folkesundhed indsamlede i 2014 spørgeskemaer fra godt 68.000 unge danskere i alderen 15-19 år. De ville kortlægge deres mentale sundhed og trivsel og for at se, hvordan den mentale trivsel i ungdomsårene påvirker uddannelse og job senere i livet. De unge blev fulgt i otte år, og resultaterne af studiet blev i sidste uge udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health.
Klar sammenhæng – også på langt sigt
Den mentale trivsel i ungdomsårene har betydning op gennem voksenlivet. Det gælder både for de unge med god og de unge med dårlig mental trivsel.
Det kommer måske ikke som en stor overraskelse, at god mental sundhed og trivsel formindsker frafald på ungdomsuddannelserne. Hvis man føler sig godt tilpas, føler man sig mere motiveret og har måske også lettere ved at takle svære situationer. Unge med god mental trivsel har den laveste risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse og klarer sig generelt bedst i årene efter.
Mere opsigtsvækkende er den store betydning, det har, når man befinder sig i den modsatte ende af skalaen:
– For eksempel har unge med meget dårlig trivsel næsten tre gange så høj risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for fem år sammenlignet med unge, der trives godt, forklarer Sara Rudbæk Larsen, videnskabelig assistent og en af forskerne bag studiet, i en artikel på Syddansk Universitets hjemmeside.
Deltagerne blev spurgt til blandt andet selvværd, ensomhed og generel livstilfredshed, og blev inddelt i fire kategorier for trivsel: Meget dårlig, Dårlig, Moderat eller God mental trivsel (se figur).
Heldigvis har de fleste unge det godt. Næsten to ud af tre trivedes mentalt enten moderat eller godt. Men mere end én ud af otte af de adspurgte var imidlertid i meget dårlig mental trivsel. For dem stopper konsekvenserne ikke ved frafaldet på deres ungdomsuddannelse. Der tegner sig et mere generelt mønster senere i livet, forklarer professor på Statens Institut for Folkesundhed Janne Tolstrup, der også har været med til at lave undersøgelsen:
– Vi ved fra meget anden forskning, at det at droppe ud af en ungdomsuddannelse i sig selv øger risikoen for senere at stå uden for både uddannelse og job. Det er overraskende, at vi ser så store forskelle over lang tid, og at de unges mentale trivsel i gymnasie- og erhvervsskolealderen følger dem så langt ind i voksenlivet, siger hun.
Hvad skal der til for at hjælpe? Artiklen har nogle bud…
1. Find de unge, der har det svært – tidligt. Man kan stille enkle spørgsmål til eleverne i skolen om, hvordan de har det. Det er billigt og nemt, og det kan hjælpe med at finde dem, der har brug for støtte, før frafaldet sker.
2. Sørg for at eleverne føler sig som en del af skolen. Det handler om, at eleverne føler, at lærerne og de andre elever er der for dem, at de trives i skolen, og at de føler, at de hører til.
3. Hjælp dem i tide – før de giver op. Skolen er et sted, hvor man kan nå de fleste unge. Hvis man venter til en ung er droppet ud, er det meget sværere at hjælpe dem. Derfor er det vigtigt at gribe ind tidligt.
4. Hjælp både dem, der kæmper mest, og alle andre. Fordi mange elever ikke trives optimalt, er det ikke nok at hjælpe de få med størst problemer. Man bør også gøre noget for at alle elever trives.
Blandt andet fandt forskerne ud af, at unge i kategorien “meget dårlig mental trivsel” havde cirka fire gange større risiko for at stå uden for job og uddannelse, ti år efter undersøgelsen blev foretaget, sammenlignet med unge i kategorien “God mental trivsel”.
Studiet peger altså på, at dårlig mental sundhed og trivsel ikke bare er en midlertidig tilstand, men noget, der følger en op gennem voksenlivet.
– Derfor er det vigtigt at holde hånden under disse elever, så de gennemfører deres ungdomsuddannelse, siger Tolstrup. Forskerne foreslår derfor i artiklen, at ”prioritering af unges mentale velbefindende bør […] betragtes som en central del af folkesundheds- og uddannelsespolitikken med potentiale til at give betydelige individuelle og samfundsmæssige fordele”.
