Hvordan får man egentlig skizofreni?

Myterne og fordommene om skizofreni er mange – fordomme om, hvordan man er, eller hvad man kan finde på at gøre, hvis man har det. Men bag dem ligger en grundlæggende misforståelse, som er værd at se nærmere på.

Der hersker nemlig en udbredt misforståelse om, at skizofreni er noget, man fødes med –en opfattelse, der ifølge Ole Köhler-Forsberg, lektor og læge i psykiatri ved Aarhus Universitet, trænger til en opdatering. Han forsker i skizofreni og er ansvarlig for et projekt i Region Midtjylland, der skal munde ud i verdens største og mest repræsentative skizofreniundersøgelse nogensinde.

– Ligesom med andre sygdomme er man er født med en vis risiko for at udvikle det. Man er ikke født med skizofreni – man får det i løbet af livet, siger han.

Men selvom man altså ikke kan sige, at man enten er født med en skizofren hjerne eller ej, så spiller arv stadig en stor rolle. For at forstå, hvem der får skizofreni og hvorfor, skal vi se lidt nærmere på, hvad det egentlig vil sige, at en sygdom er arvelig.

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en relativt sjælden psykisk sygdom. Cirka 1 procent af den danske befolkning har skizofreni. Sygdommen kan se ud på mange måder, men helt overordnet kan man sige, at:

  • Skizofreni kan medføre alvorlige psykotiske symptomer – det vil sige, at man får svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi.
  • Mange med skizofreni kan opleve at have hallucinationer, hvor man for eksempel hører stemmer eller ser noget, der ikke er der. Eller vrangforestillinger, hvor man for eksempel føler sig overvåget eller forfulgt.
  • Skizofreni påvirker ofte følelseslivet. Man kan blive mere træt og passiv og begynde at isolere sig socialt.
  • Hvis man får skizofreni, er man ikke nødvendigvis syg for evigt. Cirka en tredjedel har et kronisk forløb, en tredjedel har få symptomer, men kan fungere i hverdagen, og den sidste tredjedel bliver med tiden helt raske.

Læs mere om skizofreni.

Gener, gener, gener

Ole Köhler-Forsberg forklarer, man i lang tid har vidst, at skizofreni er en meget arvelig sygdom.

– Hvis forældrene har skizofreni, er der 50 procent risiko for, at børnene også får det, siger han.

Derfor har forskere i mange år forsøgt at finde ud af, om der er et bestemt gen, der afgør, om man får skizofreni. Men ifølge Ole Köhler-Forsberg har de sidste årtiers forskning vist, at det altså ikke er tilfældet.

Forskere har undersøgt, hvilke genetiske forskelle der er på folk med og uden skizofreni – og gennem årene har man altså fundet over 300 forskellige genmutationer, der dukker op hos folk med skizofreni.

– Men selv hvis man er så uheldig, at man har fået alle disse 300 genmutationer, udgør det kun seks-syv procent af forklaringen på, hvorfor man har fået skizofreni, siger Ole Köhler-Forsberg og fortsætter:

– Men man skal huske, at der er forskel på arv og genetik. Genetik handler om de specifikke gener, man får fra sine forældre. Men arv handler jo også om ens opvækst, forklarer han.

Miljøet har betydning

Godt nok kan man være født med en genetisk risiko for at udvikle skizofreni i form af disse gener, men det liv, man lever, betyder meget mere for, om man rent faktisk får det.

– Folk med skizofreni har ofte oplevet barndomstraumer af en eller anden art. Nogle af vores patienter har haft de mest forfærdelige barndomme med for eksempel stofmisbrug.

En vigtig detalje er, at selvom det er en relativt arvelig sygdom, kan man sagtens udvikle skizofreni, selvom ingen i ens nære familie har det. Ifølge et studie fra forskere ved Aarhus Universitet, der udkom sidste år, har 89 procent af dem, der diagnosticeres med skizofreni, ingen fortilfælde af sygdommen blandt nære slægtninge.

Når risikoen for at få skizofreni så er højere, hvis ens forældre har sygdommen, kan det både være fordi, man har arvet flere af risikogenerne, og fordi forældrenes sygdom kan påvirke ens barndom.

– Hvis forældrene har skizofreni, kan de for eksempel have mindre overskud til at tage sig af barnet. Det er den genetiske sårbarhed sammenlagt med de her barndomsoplevelser, der gør, at man udvikler skizofreni, siger Ole Köhler-Forsberg.

Kunstneren bag værket kalder sig Zeilau og er bruger på Psykiatrien Syd, Centerterapien, Vordingborg, som Mediet MenTalt samarbejder med omkring grafisk illustration.