“Jeg er totalt OCD.”
Sådan siger mange i dag om alt fra farvekoordinerede bogreoler til et behov for at holde køkkenet rent. Men ifølge overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet Per Hove Thomsen, er det altså en misforståelse af, hvad OCD er.
Han oplever, at diagnosen OCD, som står for Obsessive-Compulsive Disorder, er blevet allemandseje, og at det har været med til at skabe et forsimplet billede af en lidelse, som i virkeligheden kan være dybt invaliderende.
MenTalt har talt med professoren om nogle af de mest udbredte misforståelser om OCD.
Det’ min OCD
Per Hove Thomsen forklarer, at diagnoser som OCD efterhånden er blevet demokratiserede.
– Alle har ligesom hørt om dem og bruger dem nu også i det daglige sprog. Hvis man er lidt perfektionistisk eller gerne vil gøre tingene på en bestemt måde, kan man hurtigt komme til at kalde det OCD, siger han.
Problemet er bare, understreger han, at OCD er langt mere alvorligt end almindelig perfektionisme.
bagsiden kan være, at man ikke føler, at de store psykiske vanskeligheder, man har, bliver anerkendt
– Per Hove Thomsen, overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri
– OCD er jo mere end blot det at ville gøre tingene på en bestemt måde eller lige vaske køkkenbordet en ekstra gang. Det er noget, der er en stor belastning og lidelse for dem, der har det. Der er en kvalitativ forskel på det at have full blown OCD, hvor man er styret af det i dagligdagen, og det at have lidt tvangsmæssighed, hvor man gerne vil gøre ting på en bestemt måde, men ikke bliver angst, hvis man ikke gør det, forklarer Per Hove Thomsen.
Portrætteringer i film og på tv har bestemt medvirket til, at folk tager lidt let på OCD, påpeger professoren. Men man kan også se det som en utilsigtet konsekvens af aftabuisering.
– Det er jo godt, at dele af psykiatrien er blevet mindre tabubelagt. Det er et kæmpe fremskridt, at man – til en vis grad – kan italesætte det og være åben omkring det. Men bagsiden kan være, at man ikke føler, at de store psykiske vanskeligheder, man har, bliver anerkendt, siger Per Hove Thomsen.
De kan bare tage sig sammen
Ifølge Per Hove Thomsen er en anden udbredt misforståelse, at mennesker med OCD ikke forstår, at deres tanker og handlinger er irrationelle. Men sådan forholder det sig sjældent.
– Ved OCD er det jo karakteristisk, at man godt ved, at tankerne er overdrevne. Man ved godt med sin fornuft, at ens OCD-tanker spiller en et pus, men man kan ikke styre det, siger han.
Det er ikke fordi, du er mindre rationel som OCD-ramt
– Per Hove Thomsen, overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri
Man ved for eksempel godt, at man ikke får salmonella eller corona af at røre ved et glas, som andre har gået forbi. Men angsten føles alligevel så stærk, at det er svært at lade være med at vaske hænder.
– Det kan få pårørende til at tænke: “Hvis du godt ved det, hvorfor kan du så ikke bare tage dig sammen? Hvorfor skal du igennem hele huset igen for at tjekke, om kontakterne er slukkede og vinduerne er lukkede?” siger Per Hove Thomsen.
Mange vil umiddelbart antage, at når man kan erkende, at noget er et problem, kan man også handle på det.
– Og det kan man jo også, hvis der ikke er noget, der går imod den erkendelse – og det gør OCD’en. Det er ikke fordi, du er mindre rationel som OCD-ramt. OCD’en fremkalder bare så meget angst, at det bliver meget svært ikke at lade den bestemme, forklarer Per Hove Thomsen.
OCD er noget med renlighed
Mange forbinder OCD med rengøring, bakterier og angst for sygdom. Og netop frygten for snavs og smitte er også en hyppig form for OCD.
– Det er nogle af de hyppigste symptomer. Det ses hos omkring 50 procent af dem, der har OCD – det gælder både børn, unge og voksne og på tværs af kulturer, siger Per Hove Thomsen.
Det kan også godt være, at alt på værelset skal stå på en bestemt måde, men at det i andres øjne alligevel ser rodet ud
– Per Hove Thomsen, overlæge og professor i børne- og ungdomspsykiatri
Men lidelsen kan se ud på mange forskellige måder. Nogle er optaget af symmetri og orden. Andre bliver fanget i ritualer omkring gentagelser eller at tælle. Og for nogle foregår det mest inde i hovedet – det, der kaldes mentale ritualer.
– Det kan for eksempel være, at man skal udføre nogle regnestykker, eller at man inde i sig selv skal sige navnene på alle, man kender, fordi de ellers vil få kræft. Det kan være mindst lige så tidsrøvende og ubehageligt som de mere synlige symptomer, forklarer han.
Det betyder, at mennesker med OCD ikke nødvendigvis fremstår særligt renlige eller strukturerede for omverdenen.
– Det kan også godt være, at alt på værelset skal stå på en bestemt måde, men at det i andres øjne alligevel ser rodet ud, fordi det følger nogle mønstre og systemer, som andre ikke kan gennemskue, siger Per Hove Thomsen.
