For familier med børn og unge i psykisk mistrivsel eller psykiatrisk behandling kan vejen gennem systemet ofte været præget af mange kontakter, uklare overgange og et stort ansvar hos forældrene.
– I de meget intense samskabelsesprocesser vi har haft med børn, de unge og forældrene er det, de bliver ved med at sige: giv os ét sted, hvor vi kan være sikre på, at her er der seriøs og valid information, forklarer programdirektør for Bedst for OS professor Jan Mainz.
Vi ønsker med Familiens Digitale Værktøjskasse, at man har ét sted hvor, man kan være sikker på at finde den viden, man skal bruge. Er der god information, så findes den her.
Det problem er Familiens Digitale Værktøjskasse et bud på at løse. Her samles testet kvalitetsviden og kommunikation og koordinering med fagpersoner.
Platformen er en del af det femårige projekt Bedst for Os, der skal udvikle nye løsninger til børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykisk sygdom. Ambitionen er at gøre hjælpen mere sammenhængende og tidligere tilgængelig.
– Forældre har oplevelsen af at forløbet ikke hænger sammen, det er måske uden koordination og sammenhæng. Vi ønsker med Familiens Digitale Værktøjskasse, at man har ét sted hvor, man kan være sikker på at finde den viden, man skal bruge. Er der god information, så findes den her.
Man kan selv prøve Familiens digitale værktøjskasse her, hvor den måske lidt forvirrende blot hedder “børn og unge i fokus”.
Mindre projektleder, mere forælder
Den digitale værktøjskasse består af to dele. Den ene er et åbent informationssite for alle, hvor børn, unge, søskende, forældre og fagprofessionelle kan finde kvalitetssikret viden om mental trivsel og psykiske udfordringer.
Den anden del er et privat rum for børn, unge, familier og fagprofessionelle, når barnet eller den unge er i psykiatrisk forløb. Som familie logger man ind, og her ligger en fælles plan, kontaktoplysninger, kalender, deling af dokumenter, chat, video og mulighed for løbende måling af trivsel. Fra efteråret 2026 bliver cirka 2500 familier i Region Nordjylland og Region Hovedstaden koblet på den nye platform i et pilotprojekt, der skal styrke samarbejdet mellem familier, psykiatrien og kommuner. Dette er kun tilgængeligt for de, der har login, og er derfor ikke umiddelbart frit tilgængeligt.
– Her kan man kommunikere med sit eget cpr. nummer og sit eget mit id med dem, der er vigtige for mig og for mit forløb, forklare Jan Mainz.
Målet er, at familien således ikke selv skal bære hele ansvaret for at holde styr på aftaler, informationer og de mange fagpersoner på tværs af psykiatri, kommune og andre tilbud.
Bredt funderet redaktionsgruppe
Familiens Digitale værktøjskasse er blevet til i et dybdegående arbejde af en bred redaktionsgruppe, med deltagelse af Børne- & Ungdomspsykiatrien i alle regioner, fagprofessionelle fra kommuner, der arbejder med børn & unge i mistrivsel, Center for Digitalt Psykiatri, og børn, unge og forældre. Forperson for den nationale redaktionsgruppe og overordnet projektleder for Bedst for Os er overlæge Anne Sofie Hansen, mens professor Birthe Dinesen har været ansvarlig for den digitale løsning i samarbejde med sundhed.dk.


