Sport og fællesskaber giver sårbare unge lyst til at møde op – og blive ved

“Før da jeg var bare på jobcentret, der kunne jeg godt tænke: ‘Arh Fuck it, jeg gider sgu ikke i dag’. Men sådan har jeg det ikke her, fordi jeg har nogle gode mennesker, jeg omringer mig med og har lyst til at dukke op og være sammen med dem og egentlig bare at stå op og få noget ud af dagen. Fordi du er ikke alene.”

Sådan fortæller en af de unge deltagere i en evaluering fra Syddansk Universitet om ‘Startblokken – Idrætten skaber livsbaner’.
En indsats med fokus på, hvad fællesskaber og idræt kan gøre for unges udvikling og trivsel, som på sigt skal hjælpe unge med at komme i job eller uddannelse.
Dette forår vokser indsatsen fra 7 til 10 netværk kaldet for ’partnerskabsklynger’ (læs mere i boksen om indsatsen).
Dermed kan endnu flere unge uden job få adgang til de fællesskaber, som Startblokken er bygget op omkring. Og de unge, der deltager i Startblokken, har ofte begrænsede erfaringer med at indgå i fællesskaber i forbindelse med uddannelser, fritidsliv og i relation til arbejdsmarkedet, fortæller Lise Maria Elkrog-Hansen, der er postdoc ved forskningsenheden Active Living ved Syddansk Universitet:

– Opbygningen af et trygt fællesskab er en grundsten i Startblokken og en central drivkraft for de unges motivation. Gennem relationer til andre unge og de ansatte brobyggere i sportsklubberne, udvikler de en følelse af tilhør, mening og forpligtelse, som styrker fremmøde og deltagelse. Fællesskabet bliver en ressource, hvor de spejler sig i hinanden, opbygger mestring og større tro på egne evner. Dermed bidrager fællesskabet til et mere stabilt fremmøde og udgør et fundament for deres videre udvikling, siger Lise Maria Elkrog-Hansen.

De tre nye klynger åbner i Guldborgsund, Køge og Aabenraa.
Bor man i en kommune, der er en del af indsatsen, er det kommunen, der kan visitere til indsatsen.

Professionelle klubber giver lyst til at deltage

“Sådan som det er lige nu for mig, så fokuserer jeg bare på, at jeg møder
ind. Jeg har et fællesskab, jeg har det godt, jeg får det bedre. Og så kan jeg
tage det senere, når jeg føler, at jeg er kommet langt nok til at for eksempel
at få den her interne praktik (..). Men så langt er jeg ikke kommet endnu.
Men det arbejder jeg mig hen til.”
(citat fra ung deltager, evalueringen af ‘Startblokken-Idrætten skaber livsbaner).

De professionelle klubber er noget af det, der giver motivationen til at deltage, ifølge de foreløbige undersøgelser fra forskerne på Syddansk Universitet:

– At være fysisk forankret i en professionel klub beskriver de unge og brobyggerne som værdifuldt. Selve mødestedet betyder noget for de unges selvforståelse og for deres motivation for at møde op – blandt andet fordi det understøtter en følelse af at høre til i et fællesskab, fortæller Lise Maria Elkrog-Hansen.

…de fællesskaber, som klubberne tilbyder, skaber en motivation, som kan være en vigtig forudsætning for, at de begynder at orientere sig mod job eller en uddannelse og kan forblive i job og uddannelse, Lise Maria Elkrog-Hansen

Men det er ikke kun tribunerne, hjemmekampene, fanshoppen og klubfællesskabet, der giver motivation. Når forskerne spørger de unge, er det også selve idrætten.

Lise Maria Elkrog-Hansen fortæller:

– Indsatsen giver de unge mulighed for at komme ned i kroppen og deltage i fælles aktiviteter, hvor de spejler sig i hinanden og øver sig i sociale fællesskaber. Idrætten giver de unge noget konkret og fælles at være sammen om. Det skaber en social ramme, hvor de kan gøre erfaringer med både det kropslige og sociale samspil. Selvom indsatsen primært er forankret i professionelle fodboldklubber, deltager de unge i en bred vifte af idrætsaktiviteter – fra klatring til minigolf – hvor der er plads til at være nybegynder, udfordre sig selv og udvide sin horisont, siger hun.

Brobyggere skal bygge bro til virksomheder

‘Når man kommer i bedre trivsel, så kommer der spirer, så vokser der ting helt automatisk. Håb vokser helt automatisk. Lyst vokser helt automatisk. Lyst til at prøve sig selv af. Mod til at prøve sig selv af.’
(Citat fra brobygger, evaluering af ‘Startblokken-Idrætten skaber livsbaner).

Centralt i indsatsen står brobyggerne. De er de unges faste kontaktpersoner og de arbejder i krydsfeltet mellem de unge, klub, kommune og erhvervsliv med fokus på at understøtte deltagelse, udvikling og vejen mod job eller uddannelse.

– I begyndelsen handler det om at opbygge relationer og tillid, så de unge møder op og bliver ved med at komme. Det hænger ofte tæt sammen med, at de oplever at blive set og hørt og have en plads i fællesskabet– både i relationen til brobyggerne og i det fællesskab, de indgår i, fortæller Lise Maria Elkrog-Hansen.

Der er to brobyggere i hver af klyngerne. Den ene har typisk stærke kompetencer inden for læring og sociale relationer (det kan fx være pædagoger eller socialrådgivere). Den anden brobygger har typisk også et netværk i de lokale virksomheder, der fx er sponsorerer for klubberne.

Når fællesskaberne er etablerede, er næste øvebane i indsatsen, at de unge kommer i praktik – både i klubben og i virksomheder i klubbens netværk.

– Projektet er i fuld gang. Vores foreløbige resultater peger på, at de fællesskaber, som klubberne tilbyder, skaber en motivation, som kan være en vigtig forudsætning for, at de begynder at orientere sig mod job eller en uddannelse og kan forblive i job og uddannelse, siger Lise Maria Elkrog-Hansen.