Autisme og ADHD har flere fælles træk. Begge kan give udfordringer med opmærksomhed, impulsivitet og uro i kroppen. Alligevel er der vigtige forskelle. Børn og unge med ADHD kan ofte have svært ved impulsivitet og vil gerne lægge en uinteressant opgave væk, mens børn med autisme generelt kan fokusere længe, og næsten kan have svært ved at slippe en opgave, hvis de arbejder med noget, de interesserer sig for.
I praksis kan det gøre diagnosticeringen svær – også fordi nogle børn både kan have ADHD og autisme på samme tid. Derfor sker det, at nogle børn først får stillet en autisme-diagnose og senere en ADHD-diagnose – eller omvendt. Men det er en stor fordel at stille den rigtige diagnose tidligt, fordi det giver bedre muligheder for støtte og hjælp.
Et spil-lignende testværktøj
Et amerikansk/britisk forskerhold har undersøgt, om en særlig dansetest kunne være et billigt og lettilgængeligt støtte værktøj til at diagnosticere børn. Forskerne testede, om de kunne se forskelle i, hvordan børn med autisme, børn med ADHD og neurotypiske børn efterligner kropsbevægelser, som de ser på en skærm.
Testen minder om et computerspil, og kaldes Computerised Assessment of Motor Imitation (CAMI). Barnet ser en avatar – en slags digital figur – på en skærm, som bevæger sig. Opgaven er at efterligne bevægelserne med sin egen krop. Samtidig filmer kameraer barnets bevægelser, og et computerprogram vurderer, hvor præcist barnet kopierer det, der vises på skærmen.
Det minder om spillet ”Just Dance”, som nogle vil kende. Teknologien er den samme type, hvor kroppen registreres uden, at man skal have sensorer eller udstyr på. I undersøgelsen dansede børnene to korte runder af en dans på ét minut hver.
Dermed minder testen om et andet testværktøj til ADHD, som dog ikke bruges i Danmark, hvor man på 20 minutter objektivt tester for impulsivitet, opmærksomhed og bevægelse.
Tydelige forskelle mellem grupper
I alt deltog 183 børn, som allerede var diagnosticeret. Der var børn med ADHD, børn med autisme, børn med begge diagnoser og en gruppe neurotypiske børn – altså børn uden ADHD eller autisme. Resultaterne viste et tydeligt mønster. Neurotypiske børn havde de højeste scorer, mens børn med autisme – både med og uden ADHD – havde lavere scorer. Børn alene med ADHD præsterede samlet set mere som neurotypiske børn end som børn med autisme.
Tidligere forskning havde allerede vist, at der formentlig hører en særlig motorisk profil til autisme. Det interessante var dog, hvor godt testen kunne genkende den diagnose, børnene allerede havde.
CAMI viste sig god til at skelne autisme fra både ADHD og neurotypiske børn. I næsten tre ud af fire tilfælde kunne testen skelne mellem neurotypiske børn og børn med autisme. Og i godt to ud af tre tilfælde kunne den skelne mellem ADHD og autisme.
Ikke en hurtig løsning, men et muligt supplement
Forskerne understreger dog, at testen ikke kommer til at kunne stå alene, og at den skal undersøges yderligere. Undersøgelsen havde nogle begrænsninger. For eksempel var nogle af grupperne små, og alle børnene havde cirka samme alder. Derfor er der brug for flere og større studier med børn i forskellige aldre og med forskellige grader af funktionsniveau.
Alligevel ser forskerne et stort potentiale. Testen er billig, hurtig og let at bruge. Den kræver ikke særligt udstyr og bygger på objektive målinger, som ikke afhænger af vurderinger fra én bestemt person. På længere sigt kan CAMI måske bruges som et supplement til de metoder, man allerede benytter i dag.
