Tænk, hvis du kunne spise dig ud af en depression. Tænk, hvis du med en simpel kostomlægning – som din læge ikke har fortalt dig om – kunne slippe for lægebesøgene, de svære samtaler og medicinen.
Der har i noget tid floreret videoer og opslag på de sociale medier, hvor folk fortæller, at 90 procent af kroppens serotonin, også kendt som ”lykkehormonet”, produceres i tarmen. Det er det stof, som antidepressiv blandt andet øger mængden af i hjernen.
Påstanden er, at du kan booste dit serotoninniveau og få det mentalt bedre ved at spise bestemte former for mad. Men ifølge overlæge og professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center Nordsjælland og Københavns Universitet, Maj Vinberg, er det ikke helt sådan, det fungerer.
Fra tarm til hjerne
Maj Vinberg forklarer, at det egentlig er rigtigt, at langt størstedelen af kroppens serotonin produceres i tarmen. Når man spiser mad, der indeholder aminosyren tryptofan, såsom mørk chokolade, fjerkræ, fisk, æg, og mælk, bliver tryptofanen omdannet til serotonin nede i tarmen, og serotoninen cirkulerer så rundt i kroppen.
– Man mener, at der ved en depression er en ændring af serotoninstofskiftet i hjernen. Der har været meget diskussion om, hvorvidt det overhovedet passer, siger Maj Vinberg.
Depression er en multifaktorial sygdom, men forskningen peget på at hjernens omsætning af serotonin spiller en væsentlig rolle
Der er flere forskellige faktorer, der medvirker til, at man får en depression, men forskningen peger efterhånden på, at hjernens omsætning af serotonin spiller en væsentlig rolle, fortæller hun.
– Så umiddelbart kunne man godt tænke, at hvis vi nu bare spiste masse god mad, der gav mere serotonin i kroppen, så kunne det bruges i hjernen. Men det er jo sådan, at selvom noget optages nede i tarmen, er det ikke ensbetydende med, at det kommer ind i hjernen. Vi har nemlig den her avancerede blod-hjerne-barriere, som ikke bare lukker alt ind, siger Maj Vinberg.
Grunden til, at antidepressiv medicin kan påvirke hjernens serotonin, er, at det er lavet til at ændre, hvordan hjernens celler optager serotoninen, og hvor meget der optages, helt nede på celleniveau
Professoren understreger dog, at man endnu ikke har undersøgt, om man kan spise sig til mere serotonin i hjernen og at forskningen endnu ikke er der, hvor man kategorisk kan udelukke det.
Men selv hvis man ikke kan spise sig til det, er der faktisk noget, du kan gøre for at sætte gang i serotoninen: Du kan røre dig.
– Vi har i mange år troet, at vi kunne snakke og medicinere os ud af depression. Men hvis man får bevægelse ved at lave fysisk arbejde eller dyrke motion, påvirker det også serotoninniveauet i hjernen. Når du for eksempel får runner’s high, så er det faktisk serotoninen, du har banket til, fortæller Maj Vinberg og tilføjer, at der selvfølgelig også er andre stoffer som dopamin og endorphiner i spil.
Kosten er dog vigtig
Selvom tryptofanholdig kost ikke er ser ud til at være det mirakelfix, det af nogle bliver fremstillet som, er der ifølge Maj Vinberg mange andre måder, kosten påvirker psyken. Hvis du for eksempel spiser meget uregelmæssigt eller ensidigt, eller drikker mange energidrikke, kan slimhinden i tarmkanalen blive svækket, så affaldsstoffer, der egentlig skulle ud som afføring, trænger igennem til resten af kroppen, hvor de også vil kunne påvirke hjernen.
– Vi ved også, at hvis man begynder at få meget fedt på kroppen, producerer fedtvævet nogle stoffer, der sætter kroppen i en let betændelsestilstand. Det påvirker også hjernen. Populært sagt, at hver gang man øger sin vægt med ti kilo fedt, øges risikoen for at få depression også med ti procent, siger Maj Vinberg.
Hvis du går og har det dårligt, men ikke er der, hvor du har brug for behandling, hvor højt ligger kostændringer så på listen over ting, du selv bør gøre?
– Det ligger pænt højt oppe. Alkohol er noget af det første, man skal stoppe med, hvis man begynder at blive trist. Hvis man ryger, skal man også få reduceret det. Og så skal man sørge for at bevæge sig og at spise en ordentlig kost.
Men udover at følge kostrådene og spise alment sundt, er der nok ikke god grund til at bruge sin energi på at dykke ned i særlige diæter og kosttilskud. Ifølge Maj Vinberg har undersøgelser vist, at udover fiskeolie, er der ikke noget af det, der virker alene, hvis man er deprimeret. Og faktisk har mange for meget fokus på selv at løse problemet.
– Der er for mange med depression, der bliver ved med at bebrejde sig selv for ikke at have motioneret nok, spist ordentligt, talt på den rigtige måde til deres medmennesker og så videre. Det kan lede dem ind i en ond cirkel. Vi får nogle gange folk ind, der er blevet skadet, fordi de har troet, at de kunne løbe fra det her, fortæller Maj Vinberg.
Derfor er noget af det bedste, du selv kan gøre, at sørge for, at du har nogen, du kan støtte dig op ad og tale om det med.
– Det er godt at have en person, der står lidt udenfor, og som kan guide en. En som kan sige ”nu har du prøvet at ændre på det her i et par måneder, og jeg kan se, at du bliver mere og mere trist, så nu er du nok kommet dertil, hvor du skal snakke med en læge og måske få vurderet, om der kan være brug for samtale-terapi, medicinsk behandling eller begge dele”, siger Maj Vinberg.
