Et barn vil ikke i skole. En anden bliver meget vred, når forældrene sætter grænser for skærmbrug. En tredje trækker sig fra legeaftaler. For mange forældre begynder bekymringen ikke med en stor krise, men med små observationer i hverdagen. Især som førstegangsforælder kan man blive rådvild og måske spørge sig selv, om barnets adfærd blot er naturlig eller tegn på, at der er noget galt.
Jeg vil gerne vide mere om, hvordan man skal sondre mellem naturlige reaktioner og tegn på mistrivsel. Hvor befinder barnet sig, hvis man havde et bekymringsbarometer?, forælder i undersøgelsen.
På trods af at langt de fleste børn generelt trives godt, går den rådvildhed klart igen i en ny rapport: “Fra bekymring til handling”. Her beskriver forældre en grundlæggende usikkerhed om, hvad der er normalt, og hvornår der er grund til at reagere. Usikkerheden handler både om social trivsel, grænsesætning, følelsesmæssige reaktioner, faglig udvikling, diagnoser og skolevægring, og det er svært at vide, hvornår og hvordan de skal handle.
En forælder formulerer savnet sådan:
– Når man har en baby, så er der alle de her apps, der fx fortæller, at nu er din baby på størrelse med en banan eller whatever, og nu er der tigerspring. Efter barnet bliver et år, hvor man har fået vildt meget viden om, hvad der sker inde i det her barn, og hvad der normalt rører sig i børn i den her alder, dér savner jeg viden om, når barnet bliver større.
Hvad er den digitale trivselsplatform til forældre?
- Den digitale trivlsesplatform bliver gratis og offentlig og lanceres, hvis alt går som planlagt i 2027.
- Indholdet bygger på den seneste forskning og udvikles i tæt samarbejde med forældre, både i udviklingen af indholdet og i test af platformen.
- Mulige temaer er skolevægring, mobning, sociale relationer, angst, skærmbrug og spisevaner.
- Vejledningen skal være konkret: hvordan reagerer man som forælder på barnets mistrivsel i hverdagen, hvor søger man hjælp, og hvordan tolker man signaler som skolefravær, ændret humør eller svært ved at få venner.
– Vi vil gerne give forældre en slags førstehjælp til at navigere i en svær situation og hjælpe dem til at handle hurtigere på barnets udfordringer”, siger en af kræfterne bag, professor på SDU Trine Flensborg-Madsen
Hver måned foretages næsten 39.000 søgninger i Danmark relateret til børns trivsel og mistrivsel. Alt fra skolevægring og mobning til diagnoser som ADHD og autisme. Men forældre kan let kan ende i en jungle af tilfældige og modstridende informationer på nettet og i værste fald blive sendt i en forkert retning. Trivselsplatformen under Sundhed.dk bliver udviklet af Center for Digital Psykiatri på baggrund af en bevilling fra Center for Sundt Liv og Trivsel.
Når almindelige følelser kan ligne mistrivsel
Rapporten viser, at forældre mangler tydelige referencerammer for børns udvikling. Det kan være svært at vide, hvad der er almindeligt for en 7-, 8- eller 10-årig, og så kommer man lettere til at sammenligne eget barn med andres. Det kan både skabe unødig bekymring og gøre det sværere at reagere, når der faktisk er behov for det.
En forælder efterlyser ligefrem et redskab:
– Jeg vil gerne vide mere om, hvordan man skal sondre mellem naturlige reaktioner og tegn på mistrivsel. Hvor befinder barnet sig, hvis man havde et bekymringsbarometer?
Få her svar på din tvivl som småbørnsforældre hos Børns Vilkår
Forældre vil have “hvad gør jeg når”-guides
Når forældre bliver spurgt, hvad de har brug for, er det ikke bare mere information. De ønsker sig hjælp til at forstå barnets udvikling på tværs af alderstrin, fx vejledning i, hvilke krav og forventninger der er rimelige i forskellige aldre, og hvordan man møder store følelser på en god måde.
– På mange måder er det blevet svært at være forælder i dag. Der er mange krav til forældrerollen, samtidig med at opmærksomheden på trivsel og mistrivsel generelt er vokset i samfundet. Forældre møder et stort informationsflow fra medier, sociale medier, foreninger og myndigheder. Det kan være en støtte, men det kan også gøre det sværere at vide, hvad man skal navigere efter, forklarer postdoc Ida Nielsen Sølvhøj, der er en af forskerne bag rapporten.
Flere efterlyser simpel psykoedukation og enkle redskaber til at hjælpe både barn og forælder, når følelserne er stærke. Altså konkrete pejlemærker, der kan hjælpe dem med at skelne mellem helt normale udsving i trivsel og situationer, der kræver opmærksomhed.
LÆS OGSÅ: Guide: Fire gode råd hvis din teenager får det svært
Hvordan er den nye rapport “Fra bekymring til handling” fra Statens institut for folkesundhed lavet?
Langt de fleste børn trives. Men i gennemsnit har et til to børn i hver skoleklasse i Danmark psykisk mistrivsel i en grad, der hæmmer deres liv og udvikling. Det anslås, at mindst 16 procent af danske børn i alderen 0-9 år oplever mentale helbredsproblemer. Forskning viser samtidig, at jo tidligere man opdager tegn på mistrivsel, desto bedre kan man hjælpe barnet.
Derfor har Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet lavet en undersøgelse, der bygger på interviews med forældre til børn i 0.-5. klasse og med fagpersoner, og som undersøger forældres oplevelser, behov og ønsker i relation til deres børns trivsel. Der blev gennemført 18 interviews med forældre og 22 interviews med fagpersoner.
