Hvis du til en sommerfest med vennerne eller en julefrokost med kollegerne kaster et blik ud over dine bordfæller, kan du nok opremse en lang række helbredsskavanker, som de hver især døjer med.
Du kan måske nævne hende med den dårlige fod, ham der har haft kræft, hende der tager blodtryksmedicin, og ham der har sukkersyge. Men ved du, hvem i rummet der har en depression, hvem der er på antipsykotisk medicin, eller hvem der er i terapi for sin OCD?
Hvis svaret er nej, er det ikke fordi, det er et fåtal af vores bekendte, der har en psykisk sygdom. Et dansk studie har nemlig vist, at hele 82 procent af danskerne på et tidspunkt i livet får en psykisk lidelse, der kræver behandling.
– Det viser, at det er meningsløst, at vi synes, det er så pinligt og ubehageligt at tale om psykiske lidelser, siger førsteforfatteren til studiet, Lars Vedel Kessing, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København.
MenTalt spørger professoren om, hvordan det kan passe, at så mange flere får en psykisk lidelse, end vi går og tror.
Omfattende undersøgelse
I studiet, der udkom i 2023, dykkede Lars Vedel Kessing og de andre forskere ned i registerdata fra halvanden million danskere. Der er tidligere blevet lavet lignende undersøgelser, men der undersøgte man kun, hvor mange der på et tidspunkt har fået en diagnose eller behandling i hospitalspsykiatrien.
– Hvis man gør sådan, får man kun et tal på 35-40 procent. Men så overser man alle dem, der behandles af privatpraktiserende psykiater eller af egen læge, hvilket mange jo gør, forklarer professoren.
Det er altså, når man både tæller dem, der får en diagnose og behandling i hospitalspsykiatrien, af privatpraktiserende psykiater og af egen læge, at det viser sig, at 82 procent af danskerne på et tidspunkt får en psykisk lidelse.
Med behandling menes behandling med psykofarmaka – folk, der fx får psykoterapi for depression hos psykologer i det private er altså ikke medtaget i undersøgelsen.
Overraskende, men ikke utroligt
Siden studiet blev publiceret, har Lars Vedel Kessing oplevet, at mange har svært ved at tro på, at der virkelig skulle være så mange af os, der på et tidspunkt får en behandlingskrævende psykisk lidelse.
– Folk siger ”det kan da ikke være rigtigt, for så skulle der være 82 procent af mine bekendte, der er i behandling – men det er der jo ikke”. Så tænker jeg, ”hvor ved du det fra?”. For det er da ikke sikkert, at din fætter eller dit barn har fortalt dig om det. Og det kan der være mange grunde til. Det er ikke lige det første, man siger til et middagsselskab, da man vil ikke blotte sig og tiltrække sig opmærksomhed, siger han.
Det ses nemlig stadig som skamfuldt at have en psykisk lidelse, påpeger professoren.
– Det er forbundet med tanker om ikke at være god nok, at det er ens egen skyld, at man har været doven i skolen eller ikke arbejdet nok – forestillinger, som ikke har hold i virkeligheden, fastslår Lars Vedel Kessing.
Men han vil gerne medgive, at han og de andre forskere bag studiet også var overraskede over, at tallet var så højt. Idéen til undersøgelsen kom af, at han havde læst om noget lignende i et newzealandsk studie, hvor man havde fulgt og interviewet en række mennesker fra barndommen, til de fyldte 50.
Den publicerede artikel handlede egentlig om noget andet, men forskerne havde skrevet en lille note i bunden om, at de forresten kunne se, at omkring 80 procent af deltagerne fik en psykisk lidelse på et tidspunkt gennem årene.
– Men de troede ikke rigtig selv på det. Så derfor lavede vi vores registerundersøgelse, hvor forskerne fra New Zealand også har deltaget. Nu er det både blevet undersøgt med diagnostiske interviews og med en registerundersøgelse, og man finder det samme. Så jeg vil sige, at det er sådan, det er, siger Lars Vedel Kessing.
Selvom Lars Vedel Kessing og de andre forskere fandt det overraskende, har han ikke svært ved at tro på resultatet.
– Man kan jo vende det om og sige, at næsten alle mennesker får en fysisk lidelse på et tidspunkt i livet. Så det skulle være mærkeligt, hvis risikoen for at få en psykisk lidelse var så meget lavere.
Syg eller stemplet?
En bekymring, der går igen i den offentlige debat om psykiatri, er, om for mange får at vide, at de er syge, selvom de blot gennemgår en almindelig sorgproces eller livskrise – altså at vi overdiagnosticerer.
Ud fra den tankegang, er det oplagt spørge, om Lars Vedel Kessings studie virkelig viser, at 82% af danskerne får en psykisk lidelse, eller om det nærmere blot viser, at 82% får at vide af psykiatrien, at de er syge.
Men det har studiet altså taget højde for, forklarer han.
– For at blive diagnosticeret med en behandlingskrævende psykisk lidelse, siger man, at der skal være en funktionspåvirkning – og det undersøgte vi i studiet, om der er, siger professoren.
Ud fra dataene kunne de se, at for folk med en psykisk lidelse faldt funktionsniveauet over en lang periode efter deres sygdomsforløb startede. Det samme gjaldt ikke dem uden sådan en lidelse.
Når de for eksempel sammenlignede mænd, der som 17-årige havde og ikke havde en psykisk lidelse, så de, at der var markant færre af dem med en psykisk lidelse, der endte med at få gennemført en uddannelse.
– Ved 40-årige mænd kunne vi se, at personer, der får en behandlingskrævende psykisk lidelse, dobbelt så ofte mister sit arbejde, og at årsindtægten falder over de efterfølgende ti år. For både 40-årige mænd og kvinder gælder det, at de oftere bliver skilt og oftere bor alene, siger Lars Vedel Kessing.
Kan det ikke lige så vel være et udtryk for, at det er diagnosen og behandlingen, der gør folk syge?
– Det er klart at sociale forhold kan spille ind. Men hvis en person får en depression, er der ikke noget i systemet, der opfordrer den person til at lade være med at gennemføre en uddannelse, siger professoren.
Mere åbenhed
Lars Vedel Kessing peger på to ting, vi kan bruge studiet til:
– Det første er at fastslå, at det altså er helt skørt at føle skam over at få en psykisk lidelse, når det sker for 82 procent af os i løbet af livet, siger han.
Det andet er, at det kan være med til at ændre opfattelsen af psykisk sygdom som noget forkert og farligt. Det ligger ifølge professoren stadig til danskerne at forbinde psykisk sygdom med kriminalitet og hændelser som skyderiet i Field’s.
– Men når det er 82 procent af os, der oplever at få en behandlingskrævende psykisk lidelse, kan man jo godt regne ud, at så farligt er det ikke. Så skulle vi alle være bange for hinanden hele tiden. Det er sygdomme, som man behandler, ligesom sukkersyge. Så jeg håber, at det kan være med til at skabe åbenhed i samfundet om, at det altså er sådan, det er at være menneske i Danmark, siger Lars Vedel Kessing.
