Når en nyuddannet sygeplejerske trækker i uniformen og går ind til sin første nattevagt, følger der mere med end kaffe i termokoppen.
Et nyt dansk studie peger nu på, at nattevagterne også kan sætte sig i det mentale helbred.
Forskere fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fulgt 3.500 nyuddannede sygeplejersker i de første seks år af deres arbejdsliv. Jo flere år med natarbejde, jo flere sygeplejersker begynder at indløse recepter på psykofarmaka – medicin mod blandt andet angst, stress, søvnbesvær og depression.
Faktaboks: Sådan planlægges nattevagterne bedst
- Formindsk fast natarbejde
- Reducér antallet af nætter i træk: Der bør kun arbejdes 2-4 i træk
- Undgå korte intervaller på 8 eller 10 timer mellem to vagter
- Planlæg systemet, så det indeholder flest mulige friweekender
- Undgå lange vagter
- Tilpas vagtlængden til arbejdskravene
- Overvej kortere natskift
- Rotér med uret: morgenvagt, så eftermiddagsvagt og nattevagt
- Begynd ikke morgenvagten for tidligt
- Gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt
- Bevar et regelmæssigt skiftesystem
- Tillad mulighed for individuel fleksibilitet
- Begræns afvigelser fra det planlagte skiftesystem
- Informér i god tid om skifteplanen og evt. afvigelser herfra
Kilde: Denne og pjecen ”Natarbejde med færre gener – Inspiration fra regionerne”.
Seks flere ud af 1.000 – hvert år
I undersøgelsen tager 25 ud af 1.000 sygeplejersker psykofarmaka i løbet af det første år, de er ansat på et hospital. Og for hvert år med natarbejde tyder beregninger på, at seks ekstra sygeplejersker pr. 1.000 begynder at tage medicin mod mentale lidelser.
Hvis natarbejdet fortsætter i seks år, vil 8,5 procent af sygeplejerskerne i det beregnede scenarie ende med at indløse recept på psykofarmaka i det syvende år efter ansættelsen.
Studiet undersøger altså, hvad der sker, når natarbejdet bliver en fast del af arbejdslivet år efter år.
Vi har længe vidst, at der var sammenhæng mellem fx nattevagter og brystkræft. Det nye studie viser med danske registerdata, vagtplaner og medicinoplysninger en tydelig sammenhæng mellem natarbejde og indløsning af recepter på psykofarmaka.
Tidligere forskning i natarbejde og psykisk helbred har ofte bygget på spørgeskemaer, altså hvor medarbejdere selv skal huske og vurdere, hvordan de har haft det, og hvor meget de har arbejdet om natten, mens dette studie altså har en lidt anden tilgang.
Nattevagterne giver også lidt mere i løn
Studiet viser samtidig, at sygeplejersker med natarbejde ikke bare har et andet helbredsmønster end dagvagter. De tjener i gennemsnit 5 procent mere, arbejder 2 procent færre timer og har 2 procent færre vagter om året end sygeplejersker uden natarbejde. De har også længere intervaller mellem vagterne.
Forskerne understreger, at sammenhængen “stadig bør undersøges nærmere”. Det ændrer dog ikke ved undersøgelsens hovedpointe: Når der bliver taget højde for forskelle mellem sygeplejerskerne, står natarbejde tilbage som forbundet med højere brug af psykofarmaka.
Faktaboks: Forskere tager højde for “den sunde medarbejder”
Et af de store problemer i forskning om natarbejde er, at dem, der bliver i nattevagter, ofte er dem, der i forvejen bedst kan holde til det. Medarbejdere med helbredsproblemer sorterer sig selv fra.
Det kaldes “the healthy worker effect”. Dermed kan natarbejde se mindre skadeligt ud, end det egentlig er. For hvis man kun sammenligner nattevagter med dagvagter, risikerer man at sammenligne en gruppe, der i udgangspunktet er mere robust, med en gruppe, der ikke er det.
Derfor brugte forskerne en metode, hvor de løbende sammenlignede sygeplejersker, der lignede hinanden mest muligt: samme alder, samme type arbejdsplads, ensartet helbred og sociale forhold. Og hvor den eneste forskel var nattevagt eller dagvagt.
