Når det kommer til ældre og højt alkoholforbrug, forestiller man sig normalt måske en ensom ældre mand med to kasser øl foran tv’et. Der er en forestilling om, at det er vigtigt for de ældres trivsel at være gift, og at der uden for ægteskabet venter et liv med ensomhed og usundt alkoholindtag.
Men måske er det i virkeligheden helt omvendt – i hvert fald hvad angår alkoholindtaget. Et nyt svensk-finsk studie har nemlig vist, at de ældre ikke drikker mere, når de bliver skilt – heller ikke hvis de føler sig ensomme og kede af det. Faktisk drikker de ældre generelt mere, når de er i et forhold.
Overraskende resultater
Studiet kommer fra Åland University of Applied Sciences, Åbo Akademi University og Umeå University. Forskerne ville undersøge, om den vedtagne sandhed om, at ægteskabet er det stærkeste værn mod usundt alkoholindtag, når det gælder de ældre, passer.
Undersøgelsens resultater blev for nyligt offentliggjort, og de viste mod forventning, at både singlemænd og singlekvinder var mere tilbøjelige til helt at undlade at drikke end mænd og kvinder i parforhold.
Der var også en kønnet forskel. Færre af singlekvinderne havde et risikabelt alkoholforbrug og drak store mængder ad gangen i forhold til de gifte kvinder. Det samme gjaldt ikke for mændene.
Bruger ikke alkohol til at cope
Forskerne havde også en en formodning om, at de ville kunne se i tallene, at de ældre bruger alkohol til at cope med ensomhed og depressive symptomer efter en skilsmisse. Men tallene viste, at hverken graden af ensomhed eller depression betød noget for, hvor meget de ældre drak efter en skilsmisse.
Ifølge forskerne tyder resultaterne på, at det at være i et forhold ikke nødvendigvis beskytter mod et skadeligt alkoholforbrug i den sene del af livet.
– Det er snarere sådan, at folk i forhold måske oftere befinder sig i sociale sammenhænge, hvor der drikkes alkohol. Dette udfordrer idéen om, at det at være i et forhold er en beskyttende faktor, og fremhæver i stedet betydningen af sociale drikkekulturer sent i livet, siger Fredrica Nyqvist, professor i gerontologisk pleje ved Åbo Akademi, i en pressemeddelelse.
Studiet brugte data fra postomdelte spørgeskemaer til 9,386 ældre i 2016 og 11,984 ældre i 2021 i udvalgte finske og svenske regioner.
