Brevkassen: Forældre til skolebørn venter flere år på udredning af børnene i psykiatrien. Hvad skal forældrene gøre?

Katrine svarer: Jeg kender et forældrepar, som har stået i denne situation. De havde en fornemmelse af, at deres barn havde ADHD, og da barnets skole ikke var samarbejdsvillig omkring barnets trivsel, så de sig nødsaget til at få en henvisning til udredning.
Det er urimeligt og ubærligt, at forældre skal stå magtesløse og vente længe på udredninger, når de kan se, at deres barn er i mistrivsel.

Ventetiden kan bruges på at advokere for justeringer og tilpasninger på barnets skole, SFO, fritidstilbud m.m. Måske vil barnet have gavn af et sted, de kan trække sig, flere pauser eller færre krav til lektier og deltagelse.

Man kan som forældre måske frygte, at ens barn falder bagud fagligt. Dette er en reel bekymring, men det vigtigste i mine øjne, er at barnet trives så godt som muligt i den aktuelle tilstand. Det faglige kan indhentes senere, og barnet beholder mere motivation, når det ikke presses for meget. Derved samler barnet på færre dårlige oplevelser, og succesen er bedre på den lange bane, når barnet også opstarter udredning og behandling.

Der er nogle muligheder for at fremskynde udredningen, men mulighederne afhænger af situationen. Hvis man har økonomien til det, kan man købe udredning i privat regi, hvilket kan betyde udredning og behandling inden for et par måneder. I offentlig regi kan man gå gennem PPR, kommune eller hospitalsregi, hvor der d.1 januar 2026 blev vedtaget nye rettigheder ifm. behandling og udredning, som forhåbentlig vil kunne mærkes på sigt.

Jeg håber, at forældre og børn i denne situation kan finde styrke og tålmodighed til at rumme og arbejde med de udfordringer, der dukker op i processen.

Signe: Først og fremmest er det en svær situation og det kan være vigtigt at skabe sig et overblik.Forældrene er først og fremmest forældre og elsker deres barn, og det er sorgfuldt og svært at være i. Derfor kan man godt miste overblikket. Lav eventuelt en logbog med tidsudstrækning, start og hvad mistanken om mistrivslen går på. Hvad handler de centrale udfordringer om, hvad siger barnet, hvordan er døgnrytme nattesøvn og kontakt med andre? Spiser de som de skal?

Dernæst samarbejdet: konkret hvordan oplever skolen det, der foregår? Selvom det er noget, man ikke er enig i, er det vigtigt at få det beskrevet.

Der er en række lavtærskeltilbud, det handler om at få etableret de gode samarbejder, selvom udredningen ikke er der: er det noget, der vil ændre tilgangen? Kan andre hjælpe en i gang med de tiltag, der skal være langsigtede? En masse behandling er ikke afhængig af at have fået en psykiatrisk undersøgelse, men retter sig mod mistrivsel og det er ofte gavnligt, selvom det ikke er på basis af konkret diagnose.

Så det korte af det lange er, at man kan opsøge råd og vejledning selv uden en diagnose, og så småt gå i gang med de tiltag. Og så være meget tålmodig, tidspres er sjældent gavnligt, så sørg for at gøre små ting, man kan komme i mål med og blive ved langsigtet, selvom det er svært og konfliktfyldt.
Og så mine bedste tanker i en svær situation, flere i min nærmeste familie har stået i netop den situation og det er rasende udfordrende.

Brevkassen spurgte også Finn, om han havde noget at tilføje til spørgsmålet, men han syntes, Katrine og Signes svar var så gode, at han ikke kunne tilføje yderligere.