Anbefaling: Håbet i Himmerland

45.000 unge mellem 15-24 går hverken i skole eller på arbejde. På et nedlagt kloster i Himmerland forsøger man at ændre på dén statistik ved at tilbyde udsatte unge et skoleforløb. DR følger en lille gruppe af de unge.

I Himmerland på et nedlagt kloster får udsatte unge en hjælpende hånd, der forhåbentlig kan lede dem ind på arbejdsmarkedet. Det nedlagte kloster er omdannet til en praktisk skole, hvor eleverne gennemgår et TAMU-forløb. Her kan de blandt andet vælge mellem køkkenfag, naturbrug og metalindustri.

I DR-serien følger man blandt andet Josefine, der har problemer med stoffer og fravær, Cecilie, der blev mobbet og drømmer om at komme i lære som maler og Noah, der ikke altid får taget sin ADHD-medicin. De kæmper mod dårlig opvækst, psykiske problemer og misbrug. DR giver i serien en stemme til de unge, der oftest er en del af statistikken og udfolder, hvordan der er en væsentlig historie bag hver eneste af de 45.000 unge.

De er en lille håndfuld af de 45.000 unge mellem 15-24 år, der hverken er under uddannelse eller i arbejde. Det skal forløbet på det nedlagte kloster gerne ændre, ét ungt menneske ad gangen.

TAMU-forløbet

  • Er et uddannelsesforløb for unge mellem 18-30 år
  • Har jobgaranti
  • Er praktisk orienteret
  • For unge, der på grund af sociale eller personlige problemer ikke kan gennemføre uddannelse eller have et arbejde
  • Læs mere om TAMU

Senest artikler