Regeringen med sundhedsminister Ida Auken i spidsen præsenterede sin akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien i fredags under stor pressevirak med pressemøde, liveblogs på de store medier og reaktioner fra diverse patientforeninger og interesseorganisationer.
Her fremlagde sundhedsministeren dén ene milliard kroner, der blandt andet skal gå til at nedbringe ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien fra de i dag i gennemsnit 167 dage til – noget mindre. Det fremgår nemlig ikke, hvad målet er i forhold til ventetiden.
Aftalen er, hvad man kunne kalde gammel politisk vin på nye flasker, for allerede i juni var akutpakken en del af regeringsgrundlaget, ligesom Socialdemokratiet under valgkampen lovede samme pose penge til udredning af børn og unge psykiatrien. MenTalt undersøgte dengang, om regeringspartierne levede op til deres valgløfter på det mentale sundhedsområde i selve regeringsgrundlaget:
Læs også: Lever partierne op til deres valgløfter om mental sundhed?
Politikerne holder altså, hvad de lovede både under valgkampen og i selve regeringsgrundlaget. nemlig en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien, der blev aftalt i juni.
Alle mand på dæk skaber bekymring blandt besætningen
Sundhedsminister Ida Auken sagde ”alle mand på dæk”, da akutplanen blev præsenteret, for både flere faggrupper, som fx psykologer og socialrådgivere, skal være med til at bekæmpe mistrivslen, men også psykiatere fra voksenpsykiatrien skal give en hånd med. Sidstnævnte giver en række overvejelser hos psykiater i voksenpsykiatrien Rasmus Handest:
– Jeg forstår godt tanken bag ”alle mand på dæk”. De unge venter alt for længe. Men hvis vi skal hjælpe, skal det gøres ordentligt. Når man starter medicin hos en ung, skal man have tid til at gå journalen grundigt igennem og tale med forældrene og den unge selv, så man er sikker på, at diagnosen holder, og at medicinen er den rigtige. Er den tid ikke afsat, ender man som læge med at skrive under på en behandling, man ikke selv har kunnet vurdere. Samtidig skal timerne tages et sted fra. I voksenpsykiatrien går de fra patienter med skizofreni og andre svære sygdomme, patienter, som vi i forvejen løber utrolig stærkt for, siger Rasmus Handest til MenTalt.
Brugen af blandt andet voksenpsykiatere skal ifølge akutpakken resultere i, at børne- og ungdomspsykiatrien får udvidede åbningstider aftener og i weekender, at aktiviteten skal øges med 10 procent årligt, at flere børn og unge skal udredes og at ventetiderne i børn- og ungepsykiatrien skal nedbringes hvert kvartal.
– Jeg kan være nervøs for, at den afvandring vi i forvejen ser fra den regionale voksenpsykiatri ud i den private sektor, vil få et betydeligt skub, hvis voksenpsykiaterne pålægges opgaven med behandling af unge. Det, de unge har de unge brug for, er faste behandlere med speciale i børne- og ungdomspsykiatri, siger Rasmus Handest, overlæge i voksenpsykiatrien, siger Rasmus Handest.
Udover en nedbringelse af ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien indeholder akutpakken blandt andet en styrkelse af det såkaldte lettilgængelige tilbud. I det lettilgængelige tilbud behøver man ikke en henvisning fra egen læge, men kan få hjælp via egen kommune. Et tilbud, MenTalt skrev om i artiklen med forældre Gitte og Ole, der fik hurtigt hjælp til deres datter Johanne.
Læs også: Johanne fik hurtig hjælp til skolevægring og fik det meget bedre
Er særligt fokus på autisme og ADHD bliver desuden oprettet i det lettilgængelige tilbud, der er i gang med at blive udrullet i alle landets kommuner. Akutpakken rummer også Familiens Digitale Værktøjskasse, der skal hjælpe familier med et samlet overblik over deres barns eller unge menneskes behandling og de mange indgange, der er til denne. Den digitale værktøjskasse skal være et redskab til familien, både mens den venter på hjælp, under og efter behandling.
Læs også: Familiens Digitale Værktøjskasse
Akutpakkens 1 mia. går blandt andet til:
- at nedbringe ventetiden til børn og unge i psykiatrien med udvidede åbningstider, flere faggrupper og psykiatere fra voksenpsykiatrien
- et særligt fokus på autisme og ADHD i blandt andet Det Lettilgængelige Tilbud
- at etablere fasttrack-forløb til dem, der venter på udredning fx i form af ikke-medicinske indsatser og psykologhjælp.
- at øge brugen af private aktører
- ambulatorier for medicinsk opfølgning i regionerne, så psykiaterne ikke skal bruge en stor del af deres arbejdstid på at fx monitorere et stabil medicinforløb.
- opfølgning til børn og unge med ADHD og autisme efter afsluttet diagnosticering og behandling i psykiatrien





