Tanker og ideer, påfund og indfald – der foregår konstant en strøm af mentale processer i hjernen, der gør, at vi bliver påvirket:
– Vi har alle en masse tanker, der kommer ind i vores hoved hele tiden. Det kan vi ikke styre. Det, vi har kontrol over, er, hvordan vi responderer på tankerne. Giver vi dem meget eller lidt opmærksomhed, og hvilken slags opmærksomhed får de, forklarer Monika Anna Walczak, der forsker i angst og depression blandt unge.
En metode kaldet metakognitiv terapi handler lige præcis om ikke at give tankerne for meget opmærksomhed, men at kigge udad i stedet for ind. En metode, der måske kan være med til at afhjælpe den store grad af mistrivsel, danske børn og unge oplever for tiden.
En ny rapport, ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022” fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) lægger sig i slipstrømmen af viden på området. Rapporten slår fast, at den psykiske mistrivsel blandt unge, 15-19-årige, er stigende, og at flere føler sig ensomme, har en lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller, at de har haft en psykisk lidelse.
Kig ud, ikke ind
På Aalborg Universitet kan man nikke genkendende til, at de unge mistrives. Her samler den nye bog ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering” forskning i de unges manglende mentale velfærd.
– Vi skal passe på med at tale om en hel generation af unge i mistrivsel. Samtidig skal vi tage det alvorligt, at vi ser en ny gruppe unge, der er udsatte. Skolen er kommet til at handle om præstation, tempoet på alle livsarenaer er sat i vejret, og de unge kigger i stigende grad indad og oplever selv at skulle lave sig om, hvis noget i omverdenen er svært. De leder efter løsninger i det psykologiske fremfor i deres omverden, forklarer professor Noemi Katznelson ved Center for Ungdomsforskning på AAU.
At vende ting indad, fremfor at kigge på sine omgivelser kan altså være en af forklaringerne på de unges mentale mistrivsel. En anden af de mere komplicerede forklaringer kan ligge i tanken, nærmere bestemt i tankemønstre med negative grublerier, selvbebrejdelse og bekymringer. Et begreb, som fagfolk kalder rumination.
Får man ikke bremset de negative tanker, kan det lede til en ond spiral, fordi man konstant går og tænker over, hvad man har sagt, hvordan man fik det sagt og hvordan det blev modtaget. En mekanisme, der ifølge Monika Anna Walczak kan komme fra et øget socialt pres og mange nye sociale krav.
Metakognitiv terapi bliver i vid udstrækning i dag brugt til problemstillinger med tankemylder og negative tanker. Og det kan altså nogle gange være godt ikke at tænke for meget.
FAKTABOKS PRØV METODEN
Metakognitiv terapi kan bruges til at komme ud af negative tankespiraler. Herunder et eksempel:
I det her eksempel skal man udsætte opmærksomheden. Når den negative tanke kommer ind i hovedet, anerkender man, at den er der og lader den så være. Hvis du mener, tanken reelt skal have opmærksomhed, gør du det på et bestemt tidspunkt hver dag fx klokken 17 i maksimalt 15 minutter.
Kort sagt går metoden altså ud på, at man fjerner opmærksomheden fra sine tanker og kigger udad, modsat traditionel kognitiv terapi, hvor man typisk undersøger tanken.
På sigt vil effekten forhåbentlig være, at den slags tanker vender sjældnere og sjældnere tilbage, fordi hjernen har vænnet sig til, de ikke skal komme.
SÅDAN VIRKER METODEN
Flere studier peger i retning af, at metakognitiv terapi kan hjælpe folk med angst, depression, OCD og PTSD. Et tidligt studie konkluderede, at metakognitiv behandling har en effekt for generaliseret angst og depression. Et stort studie publiceret i Nature’s Scientific Reports sammenligner traditionel kognitiv terapi med metakognitiv terapi. Her klarer den metakognitive terapi sig bedre, hvor 52 pct. af dem, der fik kognitiv terapi, blev symptomfri, mens det gjaldt for 74 pct. af deltagerne, der modtog metakognitiv terapi. Effekten holdt, da der blev fulgt op på forsøgspersonerne seks måneder senere.
Videnskabelige forsøg med børn peger også i retning af, at de kan have glæde af behandlingen. Her viser forsøg med dansk deltagelse af Monika Walczak fra Københavns Universitet, at børn, der har fået metakognitiv behandling, får udbytte af den, men ikke væsentlig mere end andre behandlingsformer.
Før man kan være sikker på en længerevarende effekt, og at de gode resultater ikke handler om fx den enkelte terapeut, skal der flere videnskabelige forsøg til.
