Det var den omvendte verden: Dét ungdomsliv, der skulle have været optimistisk, ukueligt og med en tro på udødeligheden, var et liv tynget af selvmordstanker, dage med gråd over traumatiske oplevelser i barndommen og lange indlæggelser på psykiatriske afdelinger.
Kirstine Ringgaard var droppet ud af folkeskolen, kunne ikke magte sit eget liv og slet ikke forestille sig en god fremtid, efter hun var blevet diagnosticeret med bipolar og depression som 26-årig.
– Det var som at sidde og vente på døden. Medicinen og samtaleterapien hjalp til dels. Men når jeg var blevet udskrevet og sad alene hjemme igen, kom de samme tanker tilbage. Der var ikke noget, heller ikke værktøjerne fra terapien, der kunne skubbe de ubehagelige tanker væk igen, siger Katrine Ringaard.
Lige indtil Katrine Ringgaard fra en veninde hørte om, at man kunne søge om at få en psykiatrisk servicehund. Katrine Ringaard har altid elsket hunde, at være i naturen og søgte derfor om en psykiatrisk servicehund hos sin kommune.
Hele ventetiden værd
Selve ansøgningen om en psykiatrisk servicehund beskriver Katrine Ringgaard som noget besværlig. Både psykiater, psykolog og egen læge skulle indover, og efter ugers ventetid, landede svaret endelig i indbakken.
– Det er den bedste gave, jeg nogensinde har fået. Jeg blev så utroligt glad, for jeg var sikker på, at hunden ville hjælpe mig. Efter godkendelsen fra kommunen begyndte så endnu en ventetid, nemlig tiden, hvor jeg ventede på, at foreningen, der træner servicehunde, havde trænet den helt rigtige hund til mig.
Den helt rigtige hund viste sig at være en sort labradorblanding med bløde ører og højt humør. Buster, som hunden hedder, er trænet i at berolige Kirstine Ringaard, når hun får det psykisk dårligt. Den kan blandt andet lægge sit tunge hoved på hendes ben, så hun falder til ro, eller lægge poterne på hendes skuldre, så hun tænker på noget andet. Metoder, der gør, at Katrine Ringaard ser på sin egen fremtid på en helt ny måde:
– Min servicehund gør, at jeg kan tage en HF og senere vil på universitetet. Det havde været helt umuligt uden ham. Men udover, at jeg kan tage en uddannelse og bidrage til samfundet, har jeg også fået min livskvalitet tilbage. Noget, jeg aldrig havde troet var muligt. Jeg har faktisk dage, hvor jeg er glad, siger Katrine Ringgaard.
Det er ikke alle, der vil have glæde af en psykiatrisk servicehund. Man skal fx både kunne tåle og lide hunde, som psykiater og professor Poul Videbech, Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforksning, her understreger i en artikel hos Dyrenes Beskyttelse:
– Det er ret indlysende, at man kan have glæde af et kæledyr. Der er ingen tvivl om, at det med at tale med sit kæledyr, pleje dets pels eller gå en tur har masser gunstige egenskaber og er både afslappende og afstressende, siger Poul Videbech, der selv har fire hunde. Han understreger, at en hund eller andet dyr ikke skal ses som alternativ behandling:
– Det er et supplement og fungerer kun, hvis man synes om dyret. En hund kan være både en hjælp og en belastning, og man skal sikre sig, at personen kan passe dyret ordentligt.
Guide: Sådan får du en servicehund
Der er to forskellige måder at få en psykiatrisk servicehund: Man kan enten selv få trænet sin egen hund eller søge om en hund gennem sin kommune. Foreningen Trinias uddanner folks private hunde til servicehunde. Hvis man vil søge en servicehund gennem kommunen, skal man søge §112 Lov om hjælpemidler. I vurderingen kigger kommunen blandt andet på, om en servicehund kan lette den daglige tilværelse i hjemme eller er nødvendig for, at ansøgeren kan udføre et erhverv. Man skal kontakte sin sagsbehandler, hvis man ønsker at ansøge om en servicehund.
Viden om firbenet behandling
Det kan være vanskeligt at teste den naturvidenskabelige evidens for, at psykiatriske servicehunde og dyreassisteret terapi virker. På Aarhus Universitet giver seniorforsker Karen Thodberg det et skud med projektet Animal Care, hvor hun skal måle to forskellige grupper, hvv. krigsveteraner med PTSD og plejehjemsbeboere får besøg af en besøgshund i både høj og lav stressbelastning. Karen Thodberg vil blandt andet måle på blandt andet blodtryk, hjerterytme samt cortisol og oxytocin i spytprøver og såkaldt ”galvanisk respons” på huden, der er et mål for følelsesmæssig respons som i en løgnedetektor.
Udbredelsen af psykiatriske servicehunde ligger hos den enkelte kommune, men brugen er støt stigende. TrygFonden har 700 besøgshunde, der tager ud på blandt andet plejehjem ligesom skolehunde, der hjælper udsatte børn i skolerne også vinder indpas.
